Undersøgelse: Biden vandt, fordi de gamle medier skjulte skandalerne om ham

0
1470
Hver sjette Biden-vælgere i svingstaterne ville have stemt anderledes, hvis de kendte mere til en række skandaler om ham, hævder en ny undersøgelse. Foto: Mark Makela/Getty Images/AFP

Kontroversiel undersøgelse fra Trump-pro analyseinstitut viser, at mange Biden-vælgere i svingstaterne ville have stemt anderledes, hvis de havde kendt mere til en række skandalesager om den kommende præsident

Hver sjette Biden-vælger ville have stemt anderledes, hvis de havde kendt mere til de mange skandalesager med hans navn på

Det viser en ny, kontroversiel undersøgelse, hvor et analyseinstitut har udspurgt borgere i svingstater, der har stemt på Joe Biden ved præsidentvalget. Her blev vælgerne spurgt om de kendte til en række negative historier om Biden – eller positive historier om Trump. Og derefter om de ville have stemt anderledes, hvis de havde haft bedre indsigt i Bidens forhistorie.

Hver sjette (17 procent) mente, at de ville have stemt anderledes, hvis de havde kendt til skandalerne hos Biden og de klare succeshistorier, som Trump trods alt også har leveret. Undersøgelsen sandsynliggør, at resultatet af valget havde været anderledes, hvis medierne havde fokuseret på skandalerne. Og først og fremmest viser undersøgelsen, at folk ikke kender til de mange skandalesager om Biden.

Nogle af dem har du kunnet læse om hos os. Det gælder Tara Reades anklager mod Biden for sexovergreb eller de mange historier om hans søn, Hunter Biden. Særligt historierne om, hvordan han efter al sandsynlighed har tjent millioner på at sælge adgang til sin berømte far, gør ondt.

Blandt de positive historier om Trump, som medierne har valgt ikke at fokusere på, er den robuste økonomi efter det første corona chok. Eller hans relative succes i Mellemøsten, der har sikret USA’s allierede Israel en noget mere sikker fremtid.

Joe Biden og han hustru Jill Biden forlader Queen Theatre i Delaware, hvor Biden præsenterede medlemmerne af sit nationale sikkerhedsteam. Foto: Mark Makela / Getty Images / AFP

Ensidigt – ligesom de andre

Kritikerne af organisationerne bag undersøgelsen vil fastholde, at de på forhånd har valgt side til fordel for Donald Trump. The Polling Company, som udførte undersøgelsen, blev grundlagt af Kellyanne Conway, der indtil tidligere på året var rådgiver for præsidenten. Media Research Center, der har bestilt undersøgelsen, har som sit erklærede formål at afsløre de gamle mediers løgne.

Ikke de mest troværdige afsendere af en sådan undersøgelse. Men dels er den blevet lavet på samme måde som næsten alle andre meningsmålinger, dels kan man klart kritisere de etablerede medier for at være lige så forudindtagede – bare imod Trump. Og fakta er at skandalehistorierne om Biden blev holdt ude af spalterne – og hos Twitter og Facebook blev de direkte undertrykt.

Kilder: Daily Wire, Mediabusters, New York Times, New York Post