Trods paradigmeskiftet: Lejeboliger går til flygtninge i nordsjællandsk kommune

0
655
Glen Madsen er medlem af kommunalbestyrelsen for DF i Hørsholm og folketingskandidat i Nordsjælland.

Flygtninge har i 2020 fået over halvdelen af de lejeboliger, som Hørsholm har anvisningsret til. ”Danskerne kommer bag i køen,” mener DFs medlem af kommunalbestyrelsen, Glen Madsen. Borgmester afviser, at flygtninge har fortrinsret

Når Hørsholm Kommune i Nordsjælland anviser ledige lejeboliger til sine borgere, går stadig flere af boligerne til flygtninge.

Det viser et svar fra kommunen til Glen Madsen, der er kommunalbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti i Hørsholm.

Alene i 2020 er 24 ud af 42 af de lejeboliger, som kommunen råder, blevet anvist til flygtninge. Det svarer til 57 procent, hvilket er den højeste andel i de seneste fem år.

I 2019 var det 40 procent af boligerne, der gik til flygtninge, i 2017 og 2018 var det hhv. 37,7 og 37 procent, og 2016 var det 30,5 procent.

Flygtninge har ikke retskrav på bolig

Udviklingen sker på trods af, at Hørsholm er en af de kommuner, der har vedtaget en politik om, at flygtninge ikke længere har retskrav på en permanent bolig. I stedet skal de anvises midlertidige boliger – eller indgå i køen til akutte lejeboliger på samme vilkår som andre.

Den nye politik blev indført som konsekvens af paradigmeskiftet på udlændingeområdet, som Dansk Folkeparti og VLAK-regeringen fik vedtaget i foråret 2019 med støtte fra Socialdemokratiet. Her var en af lovændringerne, at flygtninge ikke længere skal have retskrav på en permanent bolig men skal anvises midlertidige boliger.

I Hørsholm er flygtninge blevet midlertidigt indkvarteret i pavilloner, en gammel villa og et nedlagt plejehjem. Men som tallene viser, har et stigende antal flygtninge fået en af de lejeboliger, som kommunen har anvisningsret til.

Kritiserer forskelsbehandling

Det falder Glen Madsen for brystet:

”Jeg har fået flere henvendelser fra hørsholmborgere, som har stået i en svær boligsituation, og som er gået på rådhuset, hvor de har fået at vide, at det ikke kunne betale sig for dem at blive skrevet op til akutbolig, fordi ventelisten var så lang. Det er jo klart, når der er så mange af boligerne, der skal anvises til flygtninge,” siger Glen Madsen.

Han mener, at flygtninge, der har en midlertidig bolig, ikke af den årsag alene bør kunne blive skrevet op på akutlisten til lejeboliger. Ifølge kommunens hjemmeside står der pt. 100 personer på akutventelisten.

”Flygtninge skal selvfølgelig kunne indgå på lige vilkår med andre. Men når man har tag over hovedet, mener jeg ikke, at man lever op til præmisserne for at få en akut bolig,” siger Glen Madsen.

Danskere bagerst i køen

Hørsholm Kommune forklarer i sit svar til Glen Madsen, at en række flygtninge har fået et akut boligbehov, fordi de pavilloner, som de har boet i, ligger på en kommunal grund, der skal sælges. Glen Madsen mener dog ikke, at det er et rimeligt argument for at rykke flygtninge forrest i boligkøen.

”Jeg synes det er ret åbenlyst, at almindelige danskere i dag kommer bagerst i køen. Når 57 procent af boligerne anvises til flygtninge, hvor de kun udgør ganske få procent af antallet af indbyggere, så tror jeg ikke på, at boligerne tildeles på lige vilkår. Det mener jeg ikke er rimeligt,” siger Glen Madsen – og fortsætter:

“Hørsholm Kommune skal administrere efter, at flygtninge ikke har retskrav på bolig. Derfor foreslår jeg, at der i praksis – ikke alene på papiret – er lige vilkår for at komme på akutboliglisten. Ydermere foreslår jeg, at der indføres et loft på 20 procent for antallet af boliger, der anvises til flygtninge,” siger Glen Madsen, som har bedt om at få sagen på dagsorden til næste møde i Social- og Seniorudvalget.

Hørsholms borgmester Morten Slotved (K), der her taler med DFs næstformand Morten Messerschmidt ved en tidligere lejlighed, afviser, at flygtninge kommer foran i boligkøen. Men kommunen har pligt til at prøve at finde en permanent bolig til flygtninge, der kom før den 1. marts 2019, oplyser han.

Borgmester: Vi forskelsbehandler ikke

Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) afviser, at flygtninge kommer foran i boligkøen.

“Vi tildeler de boliger, vi har anvisningsret til, til personer, der har størst behov. Alle Hørsholm-borgere, uanset om borgeren har flygtningebaggrund eller ej, har mulighed for at stå på akutlisten til de boliger vi har anvisningsret til, når man opfylder kriterierne,” skriver han i et svar til ditoverblik.

Borgmesteren gør dog opmærksom på, at kommunen har pligt til at anvise en permanent bolig hvis det er muligt til flygtninge, der er ankommet før den 1. marts 2019. Men for nye flygtninge, der er ankommet efter vedtagelsen af paradigmeskiftet, er der intet krav:

“Akutboligerne er ikke forbeholdt nogen bestemt målgruppe, heller ikke borgere med flygtningebaggrund. Hørsholm Kommune anviser boligerne til borgere, der ud fra en konkret og individuel vurdering vurderes at have størst behov. Kommunen foretager samtidig en vurdering af beboersammensætningen og afvejer dette i forhold til behovsvurderingen,” skriver Morten Slotved.