Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere koster 31 milliarder kroner om året

0
730
Arkivfoto

Udgifterne til indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet en smule, viser ny rapport fra Finansministeriet

31 milliarder kroner. Så stor var det offentliges nettoudgifter til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2018.

Et kæmpe beløb, men dog et fald i forhold til årene før. I 2017 var nettoudgiften således 33 milliarder, i 2016 var den 37 milliarder og i 2015, året hvor rekordmange flygtninge og migranter søgte asyl i Europa, var nettoudgifterne helt oppe på 42 milliarder kroner.

Det viser en ny rapport fra Finansministeriet over indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. Nettobidraget er et udtryk for, hvor meget de enkelte indbyggere i Danmark på den ene side betaler i skatter og afgifter og på den anden side modtager af serviceydelser og indkomstoverførsler fra det offentlige.

Personer fra MENAPT-lande koster dyrt

Det er især indvandrere fra MENAPT-lande, der belaster statskassen. MENAPT omfatter Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, og ud af nettoudgiften på 31 milliarder kroner står personer fra disse lande for hele 24 milliarder kroner.

Det skal ses i forhold til, at personer fra MENAPT-lande udgjorde 55 % af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark i 2018. Hvis udgifterne var ligeligt fordelt, skulle MENAPT-personer således “kun” koste 17 milliarder kroner.

Omregnet til personer svarer det til, at en indvandrer fra MENAPT-landene i gennemsnit koster skatteyderne 85.000 kroner årligt. Blandt de øvrige ikke-vestlige indvandreer er udgiften kun på 4000 kroner i gennemsnit.

Somaliere koster mest

Størst er udgiften til somaliere, der koster ca. 130.000 kroner i gennemsnit. Derefter kommer syrere (120.000 kr.) og libanesere (100.000 kr.). I den anden ende af skalaen bidrager personer fra Ukraine, Indien og Kina med adskillige tusinde kroner til statskassen. 70.000 kroner er således det gennemsnitlige bidrag til statskassen fra personer fra Indien.

Illustration fra rapporten “Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2018”.

Rapporten viser også, at nettobidraget hænger tæt med sammen med det opholdsgrundlag, som indvandrerne har.

Hvor indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, har et positivt nettobidrag til de offentlige finanser, er det samlede nettobidrag for personer, der har fået asyl og eller er i landet for at studere, negativt.

Rapporten fra Finansministeriet kan læses her