Den største brancheforening for britiske vognmænd kan ikke længere få britiske ministre i tale. Det er konsekvensen af at have været afgørende med til at skabe efterårets benzinkrise
Der er ondt blod mellem den britiske regering og arbejdsgiverforeningen NHA, der er den største sammenslutning af vognmænd i Storbritannien. Dens lobbyister kan ikke længere få et møde med ministrene og det gør dobbelt ondt lige nu. For Downing Street planlægger at lade udenlandske chauffører og vognmænd køre mere i Storbritannien for at få varer hurtigere frem.
Regeringen overvejer at lempe de regler om cabotage, som man har arvet fra EU. De regler begrænser hvor mange stop, en udenlandsk ansat chauffør kan foretage i et enkelt land. Og nu har regeringen så kaldt til en høring om det, men vil ikke tale med NHA.
En direktør fra NHA, Rod McKenzie, har talt med nyhedsstationen Sky og fordømt regeringens ideer. Ifølge ham er hans medlemmer slået med forbløffelse og finder planerne rædselsfulde. Han siger videre:
”I bund og grund handler det om, at regeringen nu i et stykke tid har sagt, at de ønsker højere lønninger og bedre uddannelse hos deres egne. Og at de ikke bare vil skrue op for hvad de kalder ukontrolleret immigration. Men det er lige hvad den gør.”
Men medmindre ministrene følger nøje med i nyhederne fra Sky, så hører de ikke på NHA. For dens folk havde valgt at fortælle om fortrolige diskussioner med regeringen og dermed skabt panik ude ved benzinstationerne.
Ditoverblik.dk har omtalt sagen, der ikke får nogen videre dækning i de EU-glade medier – læs mere her: Benzinkrisen skyldes politisk spin
Vrede hos medlemmer
Med sine handlinger har foreningen dermed sat sig udenfor indflydelse. Dens medlemmer er vrede over, at det blandt andet blokerer for at de kan få lov til at hyre udenlandske chauffører til lave lønninger. Samtidig finder flere af dem, at deres foreningen simpelthen er blevet overtaget af såkaldte ’remainers’, der ikke kan komme sig over, at Brexit blev en realitet.
Ifølge avisen Telegraph har mindst en større vognmandsvirksomhed valgt at melde sig ud af NHA i protest. For Brexit betyder mere arbejde til dem og dermed bedre indtjening til dem og højere lønninger til chaufførerne. Og det skal modstandere af Brexit ikke ødelægge for dem.
Kilder: Telegraph, Sky