321 af de palæstinensere, som fik ophold via en særlov i 1992, har været på kant med loven, og langt over halvdelen er på offentlig forsørgelse. Det viser et svar fra udlændinge- og integrationsministeriet til DFs Pia Kjærsgaard
To tredjedele af de 321 palæstinensere, som i 1992 fik opholdstilladelse i Danmark via en særlov, har været på kant med loven, og et stort flertal af dem, der stadig er i Danmark, er i dag på offentlig forsørgelse.
Det viser et svar til DFs udlændingeordfører Pia Kjærsgaard fra fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).
Pia Kjærsgaard stillede en række spørgsmål om palæstinenserne efter hendes besøg for nylig på Motalavej i Korsør, hvor stridigheder mellem to palæstinensiske klaner om bl.a. narkomarkedet skaber ballade og utryghed for beboerne.
Pia Kjærsgaard ville bl.a. vide, hvor mange af de 321 palæstinensere, der er dømt for kriminalitet eller har fået en bøde og hvor mange der er eller har været på overførselsindkomst.
I følge svaret bor 270 af palæstinensere fra særloven fortsat i Danmark, og af disse har 71 fået en eller flere betingede eller ubetingede fængselsdomme. Herudover er 133 personer blevet idømt bødestraf eller andet:
Mange på førtidspension
Opgørelsen viser også, at en meget stor andel er eller har været på offentlig forsørgelse. I 2019 var 176 ud af de 270 på offentlig forsørgelse. Af disse var 122 på førtidspension.
Oversigten over offentlig forsørgelse kan ses her:
Pia Kjærsgaard har også bedt udlændinge- og integrationsministeren oplyse, hvordan det er gået med palæstinensernes børn.
Svaret viser, at der i alt er 999 børn af personer, der fik opholdstilladelse efter særloven, i Danmark i dag. 337 af disse har begået lovovertrædelser, heraf har 65 en ubetinget fængselsdom, 67 har en betinget fængselsdom, mens 183 har fået en bødestraf. 372 er på overførselsindkomst, heraf 33 på førtidspension og 48 på kontanthjælp. 194 er på SU:
Opgørelsen viser i øvrigt, at ingen af palæstinenserne fra 1993-loven bor i Korsør.
S, R og SF vedtog særloven
De 321 statsløse palæstinensere fra Libanon fik opholdstilladelse via en særlov, som blev vedtaget i 3. marts 1992. Palæstinenserne havde allerede fået afslag på asyl i 1991, fordi det blev vurderet, at de ikke var i fare i deres hjemland. Men efter et større politisk drama, hvor 96 palæstinensere i fem måneder besatte Blågårds Kirke i København og hvor hundredevis af præster, kunstnere, kulturpersoner og venstrefløjsaktivister krævede, at palæstinenserne fik lov at blive, vedtog et flertal i Folketinget uden om den daværende VK-regering, at palæstinenserne skulle have lov at blive på en permanent opholdstilladelse.
Flertallet bag ”palæstinenserloven” bestod af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Pia Kjærsgaard: Vanvittig lov
Pia Kjærsgaard, der dengang var folketingsmedlem for Fremskridtspartiet, var en af de mest markante modstandere af særloven. Hun mener, at venstrefløjen i dag har et stort forklaringsproblem:
“Det er fuldstændig vanvittigt, at den lov blev vedtaget, og det må de røde partier også tage stilling til nu,” siger Pia Kjærsgaard til Berlingske.
Hun advarede dengang om, at “man kunne vente sig det værste” af lovens konsekvenser, skriver Berlingske. Til det siger Pia Kjærsgaard i dag:
“Vi må jo bare tænke lidt tilbage og sige, hvad i alverden det var, Folketinget bevægede sig ud i dengang. Det var en fejltagelse”.
Minister: Vi har været for sløsede
Fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek siger til Netavisen Pio, at ”der er ingen tvivl om, at vi i Danmark tidligere har været for sløsede med, hvem der har fået permanent opholdstilladelse”:
”En del af dem, der er kommet hertil, er ikke integrerede, og det vidner de her tal jo også om. Det er nedtrykkende når så stor en del af en bestemt gruppe er dømt for kriminalitet eller på offentlig forsørgelse. Men det er desværre ikke nye tal. Det gør det dog ikke mindre frustrerende, når fortidens beslutninger er til last for det samfund, vi har i dag. Tværtimod,” siger han.
V overvejer samråd
Venstres integrations- og udlændingeordfører Mads Fuglede siger til Berlingske, at han overvejer at indkalde til et samråd om sagen, hvor Socialdemokratiet kan blive stillet ansvar for særloven.
”Vi bliver nødt til at se, hvor regeringen står på det her område for at se, om de vil være med til at løse det, eller om de vil modarbejde det,” siger han til Berlingske.
Selv det Radikale Venstres udlændingeordfører Andreas Steenberg siger i en kommentar til sagen, at udlændingepolitikken var for lempelig i 90erne.
Læs også:
DF: Balladen på Motalavej skal løses af mere politi, fængsel og udvisninger – ikke af imamer
