Hvad er halalafgift, og er det imod vores kristne tro?

0
9174
Knud Mathiesen, byrådsmedlem i Aarhus.

Af Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem i Aarhus og formand for Dansk Folkeparti Århus lokalforening

Halalafgiften er en afgift som danske firmaer betaler for at få sine varer certificeret. Også ved halalslagtning betales der en afgift.

I Danmark betales afgiften til Islamisk kulturcenter, og ved eksport betales til Muslim Word League, denne transaktion beskattes ikke, og pengestrømmen kan heller ikke følges, så man kan se hvad pengene bliver brugt til.

Også ved halalslagtning betales denne afgift, derfor skal vi også havde alt vores kød mærket om det er halal slagtet. Det gælder okse, kalve, lamme og kyllinger, ja alt fjerkræ skal mærkes. Danpo slagterierne har oplyst at de betaler årligt omkring 100.000,- kr. til Islamisk kulturcenter for certificeringer og godkendelser. Det håndteres som en eksportomkostning.

Et eksempel på hvor grotesk det er: Næsten 100 % af vores danske kyllinger er halalslagtet, det gælder også en stor del af andet fjerkræ. Vi som kristne fejrer Jesus fødsel, vi fejrer jul, men juleaften sidder vi måske og spiser en halalcertificeret juleand, fordi vi ikke kan se om vores juleand er halalslagtet.

Dem som ikke ønsker at støtte det muslimske samfund, som man gør når man køber halalslagtet kød, er ikke i orden (se eks. overfor), og de muslimer der ønsker halalslagtet kød, skal være sikker på at det er halalslagtet, derfor skal vi have en mærkning, det gælder også mange andre varer, som er halal certificerede. De skal også mærkes, og det skal der værre lovkrav om.

Eksempler på halal-certificerede varer kan være shampoo, vaskepulver, kød, chokolade – bl.a. Toblerone – tandpasta, babymad, medicin og mange andre vare. Disse er kun eksempler på varer, der er halalcertificeret. I mange tilfælde støtter du ubevidst en tro (religion) som ikke er din egen.

Her skal den danske folkekirke også ind over, også vores kirkeminister skal ind og tage afstand fra det. Det er en hån mod de næsten 80 % af danskerne, som betaler kirkeskat, og det skal frem i offentligheden. De ønsker ikke ubevidst at støtte den muslimske verden. Det står også klart og tydeligt i korinterbrev 10 at “Offerkød er mod den kristne tro” og halalslagtet kød er offerkød. Det er bl.a. her den danske folkekirke skal ind over, og få påtalt nødvendigheden og fastlagt ved lov, at alt kød skal mærkes.

Alt kød skal mærkes, om det er halalslagtet eller konventionel slagtet, alle halal-certificerede produkter skal forsynes med en tydelig mærkning, om de er halal-certificerede, så man tydelig kan se det. Har produkterne ikke en mærkning, har du ikke et reelt valg, om du støtter noget du ikke sympatiserer med, det er selvfølgelig uacceptabelt.

Derfor skal der stilles lov krav om mærkning.

Knud N. Mathiesen er byrådsmedlem i Aarhus Kommune. Han sidder i Social- og beskæftigelsesudvalget og er næstformand i B.U., tvangsfjernelses udvalget. Knud N. Mathiesen er formand for Borum menighedsråd, Århus vester provsti, og næstformand i Århus Distriktsforening for Menighedsråd. Han er formand for Dansk Folkeparti Århus lokalforening.