For 2,7 milliarder kroner flyttede manden bag Facebook, Mark Zuckerberg, hundredtusinder af stemmer fra Trump til Biden. I flere tilfælde overtog hans folk kontrollen med valghandlinger
Det kan godt være, at der ikke blev svindlet ved det amerikanske præsidentvalg i traditionel forstand. Men man kan godt tale om, at valget blev købt. Det skriver den amerikanske avis New York Post i dag efter en række afsløringer i en ny bog Rigged.
Bogen er skrevet af Mollie Hemingway, der på den ene side er en konservativ kommentator og skribent, men som også kritiserede den tidlige præsident Donald Trump kraftigt under hans valgkamp i 2016. Nu har hun sammen med en researcher William Doyle gennemgået den seneste valgkamp og her er det Biden, der er skurken. Eller rettere hans venner i de gamle medier, i erhvervslivet og på de sociale medier.
En hel særlig rolle tilfalder en af verdens rigeste mænd, Mark Zuckerberg. Gennem to selskaber Center for Technology and Civic Life samt Center for Election Innovation and Research investerede han 419,5 millioner dollars – eller 2690 millioner kroner i valget. Alt sammen som en hjælp til demokraterne.
Hans eget gode omdømme og de uskyldigt lydende selskaber gjorde, at sagen ikke fik megen opmærksomhed. Men hans bidrag til demokraterne er uden sammenligning den største nogensinde. Beløbet svarer til hvad der blev givet i offentlig støtte til de virksomheder, der led mest under Covid-10.
Amt for amt
Tidligt i kampagnen havde Zuckerbergs folk brugt deres viden fra Facebook til at identificere 25 storkredse eller amter, der ved det sidste valg var gået til Trump og som de vurderede kunne hentes hjem. Ifølge de to forfattere blev de fleste af Zuckerbergs penge her – mere end en million dollars i hver storkreds. Og det kunne betale sig – 23 af de 25 svingede over til Biden.
Det er ikke nyt, at håbefulde kandidater koncentrerer deres tid og penge på de afgørende svingstater – og på de valgkredse, der kan gå begge veje. Det nye er mængden af penge – og det at kampagnen kunne trække på Facebooks store viden om amerikanerne og deres holdninger. Dengang sagde man, at man arbejdede for at få flest mulige til at stemme – nu viser det sig så at de især ville have mulige demokrater til at stemme.
I den afgørende stat Georgia betød indsatsen fra Zuckerbergs team, at man flyttede de afgørende stemmer. I de amter, hvor vælgerne blev bombarderet, flyttede 2,3 procent af vælgerne fra republikanerne til demokraterne. I de amter, hvor Zuckerberg ikke brugte af sine millioner, var valgresultatet stort set uændret.
En særlig ubehagelig detalje er, at en række valgkredse direkte udliciterede valghandlingen til Zuckerbergs firmaer for at spare penge. Den sag kritiseres heftigt, men alligevel afviser demokraterne at ændre på det. Så Zuckerberg og hans team kommer på arbejde igen til det såkaldte midtvejsvalg.
Så valget blev ikke stjålet, som Trump stadig hævder. Men nok købt.
Kilder: New York Post, Twitter, New York Times