Regeringen har udenom Folketinget lempet reglerne for flygtninges familiesammenføring, så de nu kan få familien til Danmark allerede efter to år. DF indkalder minister til samråd og kræver svar på en stribe spørgsmål
Hvorfor to år? Hvorfor ikke to år og 11 måneder? Eller to år og 10 måneder?
Sådan lyder et af de spørgsmål fra Dansk Folkeparti, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu skal svare på.
Baggrunden er, at regeringen uden om Folketinget har lempet reglerne for flygtninges familiesammenføring efter en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Dommen fra 9. juli 2021 i sagen ”M.A. mod Danmark” fastslår, at den danske udlændingelovs regel om, at flygtninge med midlertidigt beskyttelsesbehov først kan få familiesammenføring efter tre år er i strid med menneskerettighedskonventionen.
”Lusket ind ad bagdøren”
Dommen fik 1. oktober Mattias Tesfaye til at udsende en pressemeddelelse om, at flygtninge nu kan søge familiesammenføring allerede efter to år. Det skete, uden at Folketinget var blevet orienteret på forhånd. Regelændringen vil først i 2022 blive fulgt op af et lovforslag.
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har kaldt det ”fuldstændig vildt” at regeringen lemper udlændingeloven uden om Folketinget. Venstre og Konservative taler om at ændringen er blevet ”lusket det ind af bagdøren”.
Dansk Folkeparti har nu indkaldt ministeren i et samråd og stiller samtidig flere skriftlige spørgsmål.
DFs næstformand Morten Messerschmidt vil have Mattias Tesfaye til at forklare, hvorfor regeringen har valgt at sænke familiesammenføringsgrænsen til to år frem for eksempelvis to år og 11 måneder. Han vil også vide, om der er overhovedet hjemmel til, at regeringen kan ændre reglen udenom Folketinget.
Tesfaye kaldt i samråd
Kristian Thulesen Dahl har indkaldt til samrådet. Her kræver han en redegørelse for baggrunden for ændringen og stiller samtidig disse spørgsmål til ministeren:
Er Danmark forpligtet til at følge dommen af 9. juli 2021 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen M.A. mod Danmark, og hvad vil konsekvensen være, hvis Danmark vælger ikke at følge dommen?
Har regeringen overvejet andre muligheder for at efterkomme den pågældende dom, f.eks. ved at påbegynde sagsbehandlingstiden tidligere for på den måde at forkorte ventetiden eller at ændre 3-årsreglen til en 2½-årsregel? Ville sådanne mindre lempelser være forenelige med dommen?
Hvorfor mener regeringen, at den administrativt, og uden inddragelse af Folketinget, kan lempe 3-årsreglen og sætte lempelsen i gang øjeblikkeligt?
“Hvorfor mener regeringen, at den administrativt, og uden inddragelse af Folketinget, kan lempe 3-årsreglen og sætte lempelsen i gang øjeblikkeligt?”
Kristian Thulesen Dahl har kaldt ændringen ”et knæfald”, der er i strid med regeringens løfter om en stram udlændingepolitik. Han slutter derfor med følgende spørgsmål til Mattias Tesfaye:
Er ministeren enig i, at lempelsen er i strid med det løfte, den nuværende statsminister gav før valget om kun at lempe udlændingepolitikken, hvis der var bred enighed i Folketinget om det, jf. artiklen ”Mette Frederiksen garanterer: Vi lemper ingen krav til udlændinge uden V og DF” på altinget.dk den 24. april 2019?
Læs også:
Regeringen lemper udlændingelov udenom Folketinget: ”Det er fuldstændig vildt”
