USA: Selv Bidens folk frygter stormflod af migranter

0
1843
En grænsebetjent indsamæler oplysninger fra en gruppe venezuelanske migranter i grænsebyen Eagle Pass i Texas. Foto: REUTERS/Kaylee Greenlee Beal

Alene sidste måned kom mindst 200.000 migranter over grænsen til USA og nu vil den amerikanske regering gøre det nemmere for folk uden opholdstilladelse at komme ind i USA

Indtil nu har de amerikanske myndigheder teoretisk haft mulighed for at sende næsten alle nye migranter retur med henvisning til at de udgør en særlig fare i Covid-19 tider. Teoretisk, fordi det blot er et mindretal, der bliver sendt tilbage. Og med begrænset effekt, for den afgørelse, der i USA er kendt som paragraf (Chapter) 42, udløber den 23. maj.

Man kan se i formuleringerne fra sundhedsmyndighederne, at den positive holdning til migration, den udgår fra præsident Biden. Center for Disease Control, der har det afgørende ord i forhold til pandemien, skriver, at fra den 1. april er der ingen sundhedsmæssig grund til at bremse migranter. De følgende syv uger skal så bruges til at få forholdsregler på plads herunder vaccination – så man igen ”kan genoptage normal migration”, som det hedder.

Mange amerikanere har svært ved at forstå, hvad der skulle være normalt i situationen ved den sydlige grænse. 2021 blev trods pandemi et rekordår – og tallene synes blot at stige siden.  Selv Bidens egne folk frygter de næste måneder.

Lederen af den ansvarlige myndighed, minister Alejandro Mayorkas, erkender, at antallet af migranter uden ret til indvandring vil stige betydeligt, når paragraf 42 ophører. Han giver dog menneskesmuglere skylden og ikke den venlige behandling nord for grænsen.

Migranter krydser Rio Bravo-floden i El Paso, Texas. Foto: REUTERS/Jose Luis Gonzalez

Sort snak

Sagen blev også en personlig belastning for den amerikanske præsident i denne uge. Da præsident Joseph R. Biden fik et venligt spørgsmål af en journalist, der bare ville vide om han selv syntes at den såkaldte paragraf 42 skulle forlænges, gik han fuldstændigt i sort. Man kan ikke af svaret høre, hvad Biden synes – og flere ting ved ordningen havde han simpelthen ikke forstået.

Præsident Joe Biden gik i sort, da han skulle svare på et spørgsmål om migrantsituationen. Foto: Win McNamee/Getty Images/AFP

Men sagen er langt værre for hans parti. Demokraterne står til at tabe stort ved Midtvejsvalget i november og den ukontrollerede migration er den største, enkelte belastning for demokraternes troværdighed. I denne uge bad ledende demokrater fra grænseregionen regeringen om at tænke sig om, mens enkelte erfarne demokrater har valgt ikke at stille op til valget for at ikke at kæmpe en tabt kamp.

Lokale republikanske ledere derimod søger at bremse migrationen på egen hånd. Særligt den store stat Texas har indført deres egne grænsekontroller. Det er dyrt og skaber lange køer også for folk, der har lov til at krydse grænsen, men alligevel er det en politisk populær indsats.

Mexicanere selv udgør den største enkeltgruppe af migranter til USA. Hver fjerde kommer fra nabolandet, mens endnu flere kommer længere sydfra – Mellem- og Latinamerika. Den gruppe af migranter, der prøver lykken i USA og vokser mest, er ifølge de seneste opgørelser kinesere fra fastlandet og fra Hong Kong og Macau.

Kilder: New York Times, New York Post, Migration Policy Institute