Den politiske nedtur fortsætter for Joseph R. Biden. 56 procent finder den amerikanske præsident uduelig og hele 66 procent – eller to ud af tre – ønsker at han skal underkastes en mentaltest
Amerikanerne fejrer i dag en af deres særlige nationale dage, Præsidenternes dag. For den siddende er det ikke er en festdag, for det store flertal af amerikanere har vendt ham ryggen. Og de fleste amerikanere ønsker ifølge analyseinstituttet Rasmussen Reports, at han skal finde sig i at blive testet for at se om han har de mentale evner til jobbet.
Det er striben af fejltagelser, der koster Biden sine vælgeres tillid. Den ukontrollerede indvandring, økonomisk usikkerhed og det forsmædelige nederlag i Afghanistan er noget, som selv demokratiske vælgere har svært ved at tilgive ham. Og hans usikre kurs overfor Rusland vækker stadig mere forundring.
Det ene øjeblik er han sikker på at russerne vil invaderede Ukraine. Det næste bliver han overtalt af franskmændene til at holde et topmøde med den russiske præsident Vladimir Putin. Et topmøde som russerne i dag har aflyst – endnu et tegn på hvordan han bliver trukket rundt både af allierede og fjender.
Nedturen for præsidenten koster det demokratiske parti dyrt. Her godt ti måneder før midtvejsvalget i USA, fører republikanerne massivt med 50 procent af stemmerne mod 37 til demokraterne. Et forspring der er vokset med fire procentpoint siden januar.
Kilder: Rasmussen Reports, New York Post