Højskolesangbogens formand kalder kritik af ramadansang “islamofobisk”

0
3363
Foto: Janne Bavnhøj

Isam B’s omstridte ramadansang er optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen. Formanden for sangbogsudvalget kalder kritikken af sangen for “islamofobisk”. DFs næstformand Morten Messerschmidt: Man græmmes

En sang med titlen “Ramadan i København”, skrev af musikeren Isam B, er med i den kommende udgave af Højskolesangbogen. Det oplyser formanden for sangsbogsudvalget, forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen, til Berlingske.

“Isam B’s sang kommer med. Vi (udvalget, red.) er meget glade for den, fordi vi synes, det er god sang,” siger Jørgen Carlsen til avisen.

For et år siden kom det frem, at sangbogsudvalget overvejede at tage ramadansangen med. Det udløste dengang voldsom kritik. En af de største kritikere var erhvervsmanden og islamkritikeren Asger Aamund. Han skrev i en kronik i Berlingske:

“At lukke islam direkte eller indirekte ind i sangværket, er forræderi mod alt, hvad Højskolesangbogen står for. Islam er galakser væk fra netop frisind, folkestyre og fædrelandskærlighed, men er en politisk dominanskultur med et udstrakt undertrykkelsessystem overalt, hvor islam har magt (…) Islam i Højskolesangbogen er ikke engang multikulti. Det er antikulti”.

“forræderi mod alt, hvad Højskolesangbogen står for”

Asger Aamund om ramadansang i Højskolesangbogen

Messerschmidt: Man græmmes

En stribe DF-politikere kritiserede også beslutningen, og nu, hvor det er besluttet at tage Ramadan-sangen med, reagerer DFs kulturordfører Morten Messerschmidt skarpt:

“Bid for bid æder islam sig frem. Nu også på Højskolesangbogen. Det er trist. Ikke mindst fordi det helt åbenlyst er dårligt skrevet. Men først og fremmest fordi en entydig hyldest til islams helligdage ikke hører hjemme her. Man græmmes, og jeg spørger, om Valdemar Rørdam havde ret: “Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv”…?,” skriver han på Facebook.

“Bid for bid æder islam sig frem. Nu også på Højskolesangbogen. Det er trist”

Morten Messerschmidt, næstformand (DF), på Facebook

Til Berlingske siger Messerschmidt:;

“Jeg synes både det er forunderligt, at sangen skal med i det, som for mange er det mest danske af det danske nemlig Højskolesangbogen. Det kan ikke være andet et forsøg på at lefle for de folk, som gerne vil have, at islam breder sig”.

Morten Messerschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti, klima- energi- og EU-ordfører. Foto: Carsten Lundager

“Kritik bunder i islammodstand”

Men kritikken gør ikke noget indtryk på formanden for sangbogsudvalget. Jørgen Carlsen citeres i Berlingske for at sige, at kritikken af Isaam Bs sang “bunder i islam-modstand”:

“Det er klart, at der er nogen, som reagerer meget islamofobisk i forhold til en muslimsk sang. Vi (udvalget, red.) ser på det på en anden måde. Vi synes, det er et genrebillede af et bestemt kvarter i København, Nørrebro, under ramadanen,” siger Jørgen Carlsen.

Messerschmidt: Afslørende udtalelse

Morten Messerschmidt kalder sangbogsformandens udtalelse “ekstrem”:

“Jeg synes, det er meget afslørende, at han kalder det islamofobisk at være imod den her sang. Han tror åbenbart, at man ikke kan være imod islams fremtrængen uden direkte at hade islam,” siger Morten Messerschmidt.

Det er sangbogsudvalget selv, der har opfordret Isaam B til at lave sangen. Udvalget har bedt en række sangskrivere om at komme med nye bud på fællessange anno 2019. Isaam B har skrevet “Ramadan i København” i samarbejde med Ôzcan Ajrulovski, Anders Greis og Nana Jacobi. Sangen lyder det bl.a. sådan her:

Stjernerne kigger ned
Kroppen vender syd øst panden mod tæppet
ordene der søger trøst
lys på lys
taknem’lighed i hans navn
hånd ved hånd
nu rammer dagen København
Ramadan i Danmark
Ramadan i Danmark

Tidligere artikler:

“Det er et forræderi mod alt, hvad Højskolesangbogen står for”

Søren Espersen: Nationale mesterværker ryger ud af Højskolesangbogen