Jaleh skulle bære tørklæde som barn i Iran: “Vi svigter pigerne, hvis vi ikke forbyder tørklædet”

0
1926
"Tørklædet er enormt begrænsende for pigerne. Det er ikke bare et stykke stof,” siger Jaleh Tavakoli.

Forfatteren Jaleh Tavakoli kalder det omsorgssvigt at tillade, at piger bærer det  muslimske tørklæde i skolen. ”Hvorfor accepterer vi, at små piger udsættes for diskriminering og undertrykkelse, bare fordi de har et bestemt kønsorgan,” spørger den iranskfødte islamkritiker og debattør

Hun var selv tvunget til at gå med tørklæde fra hun var fem til ni år, og hun har et klart budskab: Det muslimske tørklæde er undertrykkende, og det er et omsorgssvigt at lade småpiger bærer tørklædet.

Forfatteren og debattøren Jaleh Tavakoli er født i Iran. Hendes far var kommunist og gik under jorden og flygtede via Afghanistan til Danmark, da hun var fire år. Som ni-årig kom Jaleh og familien til Danmark via familiesammenføring, men forinden var hun tvunget til at gå med det muslimske tørklæde i flere år. Selv om familien ikke er religiøs, er det nemlig et krav i Iran, at piger skal bære tørklæde, når de starter i skolen.

De sidste mange år har Jaleh Tavakoli været en skarp kritiker af islam. Hun har skrevet bogen ”Islams offentlige hemmeligheder”, som bl.a. fortæller om islams accept af børneægteskaber. Hun ønsker selv et forbud mod tørklæder for alle, der arbejder på offentlige arbejdspladser og i skoler, og hun glæder sig over anbefalingen fra ’Kommissionen for den glemte kvindekamp’, som for nylig har anbefalet, at det muslimske tørklæde forbydes i grundskolen, fordi det bruges til social kontrol af piger i muslimske miljøer.

For Jaleh Tavakoli er det ubegribeligt, at vi tillader, at muslimske piger bærer tørklæde i skolen:

“Tørklædet er enormt begrænsende for pigerne. Det er ikke bare et stykke stof. Det handler om, at du skal dækkes til, fordi du har et bestemt kønsorgan mellem benene. At du ikke må ses, fordi det i Guds øjne er forkert, at man kan se din krop,” siger Jaleh Tavakoli – og fortsætter:

”At man siger den slags til små piger, det er ikke bare grænseoverskridende, det er et omsorgssvigt. Min påstand er, at hvis det var en kristen familie, som gjorde det, ville pigerne blive tvangsfjernet”.

“Min påstand er, at hvis det var en kristen familie, som gjorde det, ville pigerne blive tvangsfjernet”

VIDEO: Jaleh Tavakoli om det muslimske tørklæde:

Surrealistisk debat

Lige så glad Jaleh Tavakoli er for kommissionens anbefalinger, lige så skuffet er hun over den debat, der er fulgt i kølvandet på anbefalingen om et tørklædeforbud.

”Det har været surrealistisk at høre på. Kritikerne siger der ikke er evidens for, at det er et problem, og at det bare er et stykke stof. Men så ved de ikke, hvad tørklædet står for. Når man tager det på, er det en seriøs, religiøs handling, og pigen kan ikke bare tage det af og på igen, som det passer hende. Der er et helt religiøst samfund, der er investeret i tørklædet”.

Hvad tænker du, når du ser små piger, der bærer tørklædet?

”Jeg tænker helt klart, at de gør det efter krav eller pres fra forældrene eller familien. Det kan være alt fra, at man siger til pigerne, at ’det skal du bare’ eller at ’vi er ikke tilfredse med dig, hvis du ikke gør det’ og så til at ’du kommer i helvede, hvis du ikke bærer tørklæde’. Der er ingen piger på syv år, der selv siger, at fra nu af vil de tildække sig. For der følger en masse ting med. Fra da af må de ikke vise hår, gå til svømning, tage på lejrskole uden en mandlig værge osv.”.

Så man kan ikke tage tørklædet på mandag og tirsdag, men ikke om onsdagen?

”Absolut ikke. Sådan fungerer det ikke. Hvis man vil lægge tørklædet, er det en stor ting. Så skal du tale med dine forældre og din omgangskreds om det. Alle skal have en forklaring. Det ved pigerne. De kan ikke bare prøve det af”.

“Der er ingen piger på syv år, der selv siger, at fra nu af vil de tildække sig,” konstaterer Jaleh Tavakoli.

Kvinder som 9-årige

Jaleh Tavakoli blev selv tvunget til at gå med tørklæde allerede som 5-årig, fordi hun startede til engelskundervisning i Iran. Siden fulgte tre år i grundskolen med tørklæde, og da Jaleh fyldte ni år, var hun sammen med andre jævnaldrende piger centrum for en religiøs fest.

”Vi var klædt fra top til tå i et langt klæde og skulle fremsige nogle koranvers. Det var en slags konfirmationsfest, hvor det blev fejret, at vi fra det øjeblik var kvinder ifølge islam,” fortæller Jaleh Tavakoli.

Foto fra den religiøse ceremoni i Iran, hvor det blev fejret at Jaleh og andre piger var fyldt ni år og dermed var kvinder i følge islam. Foto: Privat

At pigerne fejres, når de fylder ni år, er hele kernen i fortællingen om tørklædet og pigernes tildækning.

”Der er lidt teologisk uenighed indenfor islam, men hovedreglen er, at som ni-årig er man kvinde. Så har man islamiske pligter. Man skal tildække sin krop og kan have samleje indenfor ægteskabet. Der er ikke nogen mindstealder for ægteskab i islam, men pigerne kan indenfor ægteskabet have samleje fra de er ni år eller får menstruation,” forklarer Jaleh Tavakoli – og tilføjer:

”Det lyder fuldstændigt vanvittigt og mange tror ikke på mig, når jeg siger det. Men det er altså mainstream teologi på tværs af forskellige islamiske skoler i Mellemøsten. Det er dog ikke islamiske skrifter, der promoveres i vesten”.

“Hovedreglen er, at som ni-årig er man kvinde. Så har man islamiske pligter”

VIDEO: Jaleh: Derfor er det omsorgssvigt at lade pigerne bærer tørklæde i skolen:

Kønsdiskriminering af muslimske piger

Når små piger i familier, der er meget religiøse, bærer tørklæde, er det kun den nærmeste familie, der må se dem uden. Fra en vis alder er det ifølge Jaleh slut med at lege med drenge, og der er kønsopdeling i hjemmet, når der er gæster.

”Små piger med tørklæder får lagt en masse begrænsninger på deres liv. Fordi de har en vagina mellem benene, bliver de opfattet som seksuelle objekter og må ikke lege med drenge. Hvorfor accepterer vi den form for kønsdiskriminering, bare fordi det er islam?,” spørger Jaleh Tavakoli.

Kritikerne af et forbud sammenligner tørklædet med at danske piger har mavebluser på i skolen. Skal det så også forbydes?

”Det er jo en fuldstændig idiotisk sammenligning. Der er jo ingen, der presser piger til at tage mavebluser på”.

Hvad tror du konsekvensen vil blive, hvis man gennemfører et forbud?

”Der vil nok være nogle islamister, der rejser fra Danmark, og det vil da være fint. For mig at se er det nødvendigt at markere, at i Danmark har vi en forventning om, at du lever sekulært. Du kan have din religion, men det er en privat ting. Vi ønsker ikke, at den skal fylde visuelt i offentligheden, og vi ønsker ikke, at dine børn har tørklæde på i skole, for vi opfatter det som børne- og kvindeundertrykkende”.

Hvordan skal forbuddet praktiseres? Er det ikke en svær opgave at pålægge lærerne?

”Man har jo gennemført et tørklædeforbud i Frankrigs skoler, så det er muligt. I praksis skal det jo bare foregå ved, at børn, der møder op med tørklæde, sendes hjem igen og så bliver der lavet en underretning på dem”.

Jaleh Tavakoli udgav i 2018 bogen “Islams offentlige hemmeligheder”.

Vil ikke møde tørklædeklædt læge

Står det til Jaleh Tavakoli, skal tørklædeforbuddet udbredes til alle offentlige arbejdspladser.

”Jeg har jo egentlig ikke lyst til at forbyde noget. Men vi kommer længere og længere væk fra hinanden i det her samfund, og det bidrager islamisterne til med deres hjernevask af muslimer. Derfor er vi nødt til at sige, at der er ting vi ikke vil acceptere,” siger Jaleh Tavakoli, og fortsætter:

”Når jeg f.eks. går til læge, vil jeg ikke konfronteres med det muslimske tørklæde. For det er et meget tydeligt symbol på et meget strikst syn på kvindekønnet. Folk fra Enhedslisten ville nok heller ikke bryde sig om, hvis lægen sad med en DF t-shirt. Tørklædet er et meget markant religiøst statement, som forstyrrer enormt meget i en situation, der bør være neutral”.

Du kan læse mere om Jaleh Tavakoli på hendes hjemmeside her