En sang om ramadan i Højskolesangbogen? En stribe borgerlige debattører og politikere tager sig til hovedet over tankerne om at gøre sangen “Ramadan i København” til en del af den næste udgave af Højskolesangbogen. Vi har samlet nogle af kritikernes kommentarer fra de seneste dages debat
”At lukke islam direkte eller indirekte ind i sangværket, er forræderi mod alt, hvad Højskolesangbogen står for”.
Sådan skrev erhvervsmanden Asger Aamund mandag i en kommentar i Berlingske. Han er en af mange borgerlige debattører, som de seneste dage har blandet sig i debatten om sangen ”Ramadan i København”, der måske/måske ikke kommer med i den kommende udgave af Højskolesangbogen.
Sangen er skrevet af den muslimske sanger Isaam Bachiri i samarbejde med Ôzcan Ajrulovski, Anders Greis og Nana Jacobi. Den er skrevet på opfordring fra sangbogsudvalget, som har bedt en række sangskrivere komme med bud på nye fællessange anno 2019. I sangen lyder det bl.a. sådan her:
Stjernerne kigger ned
Kroppen vender syd øst panden mod tæppet
ordene der søger trøst
lys på lys
taknem’lighed i hans navn
hånd ved hånd
nu rammer dagen København
Ramadan i Danmark
Ramadan i Danmark
Om Isaam B.-sangen ender i Højskolesangbogen, afgøres først senere, men at sangbogsudvalget overhovedet gør sig tanker om at bringe en ramadansang i et af de danskeste af alle sangværker, har fået mange borgerlige debattører til at reagere.
ditOverblik har her samlet et udvalg af kommentarer fra kritikkerne:
Folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) til Berlingske:
”En typisk dansk højskole er kristen og national og i total modstrid med ortodoks islam. Grundtvigianismen som ideologi handler jo om inklusion, ligestilling og ligeværd – ortodoks islam handler om dem og os, om hierarki og herrefolk over vantro. Derfor giver en ramadan-sang i Højskolesangbogen absolut ingen mening.«
Asger Aamund i klumme i Berlingske:
”Højskolesangbogen skal naturligvis luges og suppleres i takt med udviklingen. Men at lukke islam direkte eller indirekte ind i sangværket, er forræderi mod alt, hvad Højskolesangbogen står for. Islam er galakser væk fra netop frisind, folkestyre og fædrelandskærlighed, men er en politisk dominanskultur med et udstrakt undertrykkelsessystem overalt, hvor islam har magt (…) Islam i Højskolesangbogen er ikke engang multikulti. Det er antikulti”.
Islam er galakser væk fra netop frisind, folkestyre og fædrelandskærlighed
Alex Ahrendtsen, kulturordfører (DF), til Jyllands-Posten:
“Jeg synes faktisk, at Jørgen Carlsen (formand for højskolesangbogsudvalget, red.) ekskluderer danskerne. Det er en ekstrem elitær og respektløs tilgang uden folkelighed. De har jo heller ikke bedt jødiske kunstnere om at skrive en sang om jødiske højtider – eller katolikkerne. De fører politik for en bestemt befolkningsgruppe, og de bruger Højskolesangbogen til at føre den politik. Der vil jeg bare sige”, at hvis I vil føre politik, så stil op for et parti i stedet for at misbruge Højskolesangbogen.«
Jyllands-Posten i leder:
“Man kan tillige undre sig over, hvad Isam B egentlig vil i Højskolesangbogen. Som fundamentalistisk muslim, der holder af at skrive tekster med referencer til ubønhørlige koranvers, og som tidligere har nægtet at optræde på samme scene som en kvinde med blottede skuldre, synes han at stå ganske langt fra højskolen, ikke bare dens oprindelige idé, men nok så meget dens aktuelle praksis”.
Søren Hviid Pedersen, borgerlig debattør og lærer på Rønshoved Højskole, til Berlingske:
»Højskolesangbogen er en institution inden for dansk kulturhistorie og mentalitetshistorie, og det, den skal udtrykke, er forbundet med kristenheden. Derfor synes jeg ikke, at en sang, der inddrager elementer fra Islam, hører hjemme i Højskolesangbogen. Den kan høre til i mange andre sangbøger, men ikke i Højskolesangbogen”.
Folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) på facebook:
»En typisk dansk højskole er noget af det mest haram, man kan forestille sig: Uden rødvin og sex ville en højskole jo ikke være en højskole. Det kan vi lige så godt indrømme ærligt () Så der skal selvfølgelig være en ramadansang, man kan synge efter frikadellerne, og inden man går i gang med aftenforedraget, rødvinen og Josefine fra Svendborg.«
En typisk dansk højskole er noget af det mest haram, man kan forestille sig.
Der er dog også borgerlige debattører, som ikke kan se problemet. Direktør Jacob Mchangama, tænketanken Justitia, skrev sådan her i Berlingske tirdag:
“Ligesom den venstreorienterede multikulturalismes krænkelsessyge skader kampen mod racisme, skader den borgerlige af slagsen den vigtige kamp mod ortodokse islamiske værdier. Vi må med andre ord kunne skelne mellem en højskolesang, der omhandler ramadan på den ene side, og på den anden side religiøse særkrav om kønsadskilt svømmeundervisning, forbud mod religionskrænkelse og religiøs indoktrinering af børn i islamiske friskoler. Førstnævnte er en del af det åbne samfunds pluralisme, sidstnævnte er en trussel derimod”.
Selv skriver de fire forfattere sådan her i en kronik i Politiken, som onsdag bragte teksten til “Ramadan i København” på hele sin forside:
“Sangen er blevet til i et møde mellem ramadanen som en muslimsk skik og højskolernes tradition for og forpligtelse til at oplyse om livet, som det leves i Danmark lige nu.
Islam har været kritiseret for meget de seneste 20 år i Danmark, alt imens helt almindelige muslimer har uddannet sig, arbejdet og deltaget i samfundslivet.
De er en del af Danmark, ligesom de kristne, ateisterne, de tykke, de tynde, fynboerne og færingerne. Vi forsøger med ‘ Ramadan i København’ at vise dem respekt og favne denne kultur, og det bør ikke blive reduceret til en hurtig værdikrig”.
