Jimmie Åkesson: “Nu tør man endelig tale om problemerne i Sverige”

0
2579
SDs formand Jimmie Åkesson i et videoindslag, som DF lavede under hans besøg i København i mandags.

Sverigedemokraternas partiformand Jimmie Åkesson mødtes i denne uge med Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl. Her drøftede de situationen i Sverige, og hvordan Danmark var et foregangsland for Sverige. SD-lederen kunne fortælle, at der nu bliver lyttet til det indvandringskritiske part

I mandags var Jimmie Åkesson, formand for det indvandringskritiske svenske parti Sverigedemokraterna, på besøg i København, hvor han blandt andet mødtes med DFs formand Kristian Thulesen Dahl. Mødet mellem de to startede med en snak på Thulesen Dahls kontor, hvor de efterfølgende trådte ud i Bibliotekshaven ved Christiansborg Slot for at tage imod den ventende presse. Det helt store tema i journalisternes spørgsmål var den svenske udlændingepolitik.

”Vi er i gang med at se et skifte i Sverige. Det går langsomt, men det er i gang. Nu tør man endelig tale om de problemer, vi har i Sverige. Det har også betydet et skifte for Sverigedemokraterne, for nu vil folk faktisk høre på os og samarbejde med os”, sagde Jimmie Åkesson.

Læs også: Indvandrerbander har taget kontrollen med gader i Sveriges næststørste by

“Det er første skridt”

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, var enig:

”Det er vigtigt, at man kan snakke om de problemer, der er. I Sverige er man ved at kunne snakke om de problemer, der er i Sverige, så det er en god ting. Det er første skridt,” sagde han.

Kristian Thulesen Dahl konstaterede, at selvom vi har mange problemer i Danmark, skal de ganges med 10, hvis man skal sammenligne med situationen i Sverige.

Det understreges af, at halvdelen af alle kriminalitetsmistænkte i Sverige, i følge en svensk tænketank. Desuden viser en måling fra Pew Research Center, at 8,1 procent af svenskerne er muslimer, mens det i Danmark er 5,4 procent.

Kristian Thulesen Dahl og Jimmie Åkesson drøfter situationen i Sverige.

“Danmark er et foregangsland”

Sverigedemokraterna har flere gange kigget mod Danmark, når det handler om udlændingepolitikken.

”I er kommet længere, når det kommer til retspolitikken og indvandringsspørgsmålet, fordi I har lavet helt andre tiltag. Jeg bliver meget inspireret af Kristian og af Danmark. Danmark er et foregangsland”, sagde Jimmie Åkesson.

“Jeg bliver meget inspireret af Kristian og af Danmark. Danmark er et foregangsland”

Jimmie Åkesson, formand, Sverigedemokraterna

Flere vil stramme

Flere partier kræver nu udlændingestramninger i Sverige. Jimmie Åkesson frygter dog ikke for konkurrencen fra andre partier:

“Det er det politiske indhold, der er vigtigst. Så hvis andre begynder at interesse sig for udlændingespørgsmål, så er jeg bare tilfreds”, siger han.

Kristian Thulesen Dahl mener heller ikke, at Sverigedemokraterna har noget at frygte. Som han sagde ved mandagens møde med sin svenske kollega:

”Det er da altid bedre med originalen! Hvorfor vælge en billig kopivare, når man kan få den ægte Coca Cola?”.

Læs også: Sveriges statsminister i kovending: Ja, bandekriminalitet hænger sammen med indvandringen