En dokumentar på svensk tv viser, hvordan ledende shia-muslimer i Sverige står bag korttids-ægteskaber, der reelt er prostitution
Ægteskaberne kan vare en uge, en dag eller en time – og gør det muligt for en muslimsk mand at have sex uden at bryde forbuddet mod sex udenfor ægteskab. Med en velsignelse fra den religiøse leder og en aftalt pris ved skilsmissen så er det en dobbeltmoralsk form for prostitution – i et land, hvor købesex er forbudt. Men trods det at dokumentaren er lavet af svensk statsfjernsyn, SVT, så er der ingen politikere, der rigtig har lyst til at fordømme sagen.
Mediet Bulletin, der er ganske kritisk overfor den svenske elite, fremhæver, at tavsheden i denne sag står i stærk modstrid med, hvad der sker, hvis en halvkendt svensker bliver taget af politiet på et bordel. Bulletin minder om sagen, der ramte den svenske bokser, tv-vært og kok Paolo Roberto, der for to år siden blev taget af svensk politi hos en luder. Han blev holdt tilbage og indrømmede sit køb af sex efter flere timer på bagsædet af en svensk politibil.
Bøde og tabt job
Bøden for det var 1500 svenske kroner, men historierne om ham svirrede. Hans kæreste gik – måske ikke overraskende – fra ham, men han mistede også sit arbejde – både på fjernsyn og som ansigt for sit eget firma. Omvendt sker der ikke noget med mændene fra tv-programmet – hverken dem, der er brudgomme for en dag – eller de mænd, der vier parrene.
Denne sag ruller, mens en anden muslimsk leder har valgt at anke sin dom for bedrageri – penge, der blandt andet blev brugt på sexklubber i Thailand. Det tidligere medlem af Riksdagen, Abdirizak Waberi, fik en dom på fire og et halvt års fængsel for svindel med offentlig støtte for omkring 13 millioner kroner. Manden, der også er grundlægger af en kendt islamistisk skole, har anket med påstand om frifindelse.
Læs vores artikel og Abdirizak Waberi her: Sverige: Muslimsk skoleleder brugte statsstøtte på sexklubber
SVT-dokumentaren “Prostitution i Allah’s navn” kan ses i en engelsksproget udgave her:
Uppdrag granskning: Prostitution in Allah’s name
Kilder: SVT, Bulletin Expressen