Ramadansang erstatter “Mormors kolonihavehus” og “Danmark” i Højskolesangbogen

0
2903
Den nye udgave af Højskolesangbogen, i København. Blandt de nye sang i sangbogen er "Ramadan i København" af sangeren Isam B. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

“Total skørt” mener DFs Peter Kofod om den nye version af Højskolesangbogen, hvor to elskede danske sange er røget ud til fordel for bl.a. Isaam B’s “Ramadan i København” 

Den 19. udgave af Højskolesangbogen er netop udkommet. Men denne gang bliver det altså uden store, danske klassikere som Shu-bi-duas ”Danmark” og Erik Clausens ”Mormors kolonihavehus”. De er nemlig røget ud af bogen. Derimod har Isaam B’s ”Ramadan i København” fået en plads. Beslutningen møder kritik fra Dansk Folkeparti.

”Det er trist og foruroligende” og ”det er en skør verden, vi lever i”. Sådan beskriver Dansk Folkepartis Peter Kofod beslutningen om at smide de to danske klassikere ud og i stedet indsætte en sang om den muslimske højtid ramadan.

”Jeg synes, at det er totalt skørt, at man smider ”Danmark” ud og tager Isam B ind. Der vender sig noget i maven, det er så forkert. Verden er af lave, ” siger Peter Kofod til BT.

Og Peter Kofoed er ikke alene om at komme med kritik af beslutningen. Blandt andet har også Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt flere gange meldt sig på banen med kritik af beslutningen.

Pia Kjærsgaard på Facebook.

Pia Kjærsgaard mener, at det bør få konsekvenser for Jørgen Carlsen, formanden for Højskolesangbogudvalget. Det skriver Politiken. Mens morten Messerschmidt kalder det ”trist”

“Bid for bid æder islam sig frem. Nu også på Højskolesangbogen. Det er trist,” skriver Morten Messerschmidt blandt andet på sin Facebook.

Højskolesangbogen er den mest udbredte sangbog i Danmark. Den 19. udgave af sangbogen indeholder 601 sange, men der var altså ikke plads til ”Danmark” og ”mormors kolonihavehus”.

Læs også:

Højskolesangbogens formand kalder kritik af ramadansang “islamofobisk”