Merkel bestemmer alene i flygtningepolitikken

0
2302
Forbundskansler Angela Merkel har bebudet, at hun vil underskrive den omstridte FN-pagt om migranter på et møde til december i Marokko. Arkivfoto: Kay Nietfeld / dpa / AFP) / Germany OUT

Selvom Merkels dage som leder af CDU – og dermed reelt som kansler – er talte, er hun stadig magtfuld. Hun vil presse den kommende Marrakesh-aftale om migranter igennem politisk trods stigende modstand. Og da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015 var det alene hende, der satte dagsordenen

Den vigtigste grund for mange til at vende sig imod Marrakesh-aftalen, er at den beskriver migration som et positivt fænomen. Noget, man skal hilse velkommen, som det hedder på pagtens første side. Den tyske politiker Peter Ramsauer, der leder Forbundsdagens udvalg for udviklingshjælp, afviser hele pagten af den grund.

”Vores asylpolitik bliver udhulet af denne aftale. Den tjener til at give beskyttelse til mennesker på flugt fra krige. Men nu bliver det vendt om, og dermed åbner vi døren helt for mere indvandring,” siger den erfarne politiker.

Hans chef, kansler Angela Merkel, derimod ser det helt anderledes. Hun hæfter sig ved, at aftalen ikke er juridisk bindende, og forbereder sig på at tage til Marrakesh i december for at skrive under på pagten. Trods det at flere og flere lande vender sig væk fra pagten – lande som Østrig og Ungarn vil ikke skrive under.

”Vores asylpolitik bliver udhulet af denne aftale”

Peter Ramsauer, leder af Forbundsdagens udvalg for udviklingshjælp, om Marrakech-aftalen

Merkel alene vide

Det passer til billedet af en kansler, der i høj alene bestemmer den tyske flygtningepolitik. Tidligere i denne måned har avisen Die Welt møjsommeligt vist, at det også gjaldt for flygtningekrisen i 2015. Møjsommeligt fordi journalisterne trods løfte om aktindsigt fandt stadig færre papirer om sagen, jo nærmere de kom toppunktet af krisen.

Embedsmændene, der skulle finde en løsning på en krise, der ingen ende ville tage, var nemlig bekymrede. Derfor undlod de ifølge avisen i stigende grad at skrive ned, hvad der blev talt om. Og hvis de skrev noget ned, blev notaterne ikke underskrevet, som det ellers kræves.

I Hamburg stod grænsevagter fra elitekorpset GSG9 klar til at tage helikopterne til de mest udsatte grænseposter mod Østrig i november 2018. Og den ansvarlige minister Thomas de Maziere var overbevist om, at han og hans embedsmænd havde lovhjemmel til at lukke grænsen for flere flygtninge. Faktisk havde han som indenrigsminister kunnet gøre det uden at spørge nogen, men han turde ikke for Merkel.

Alene i den november kom der officielt 206.000 flygtninge og migranter til Tyskland. Die Welts research viser, at politiet – trods rygter om det modsatte – var overbevist om, at man ikke blot havde loven på sin side – men nok betjente til at gennemføre et stop for flere migranter. Og de Maziere havde opbakning fra en række ledende politikere.

Da det så kom til det afgørende møde med Merkel, skal hun ifølge avisen blot have sagt: ”Jeg lader mig ikke afpresse.”

Og sådan blev det – den tyske grænse er fortsat åben for alle, der blot siger ordet asyl.

Læs også: Mordet i Chemnitz der forfølger Merkel

Læs også: Konservative enige med DF: FN-aftale vil øge migrant-strømmen