Konservative enige med DF: FN-aftale vil øge migrant-strømmen

0
1967
Asylsøgere på en græsk ø.. Arkivfoto

Regeringspartierne er splittet om FN-aftale, der skal fastlægge fælles rammer for behandling af migranter. Naser Khader (K) kalder det “en multikulturel aftale”, som vil øge migrantstrømmen. DFs Martin Henriksen mener, at Venstre underspiller, hvad aftalen får af betydning for Danmark

Dansk Folkeparti står nu ikke længere alene i Folketinget i sin kritik af en ny FN-pagt om migranter, som regeringen planlægger at underskrive til december.

Flere EU-land har meddelt, at de ikke vil skrive under, bl.a. Østrig og Ungarn, og Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at gøre det samme. DF frygter, at aftalen vil øge migrant-strømmen til Europa.

Hidtil har regeringen afvist kritikerne, men nu er der modstand i regeringens egne rækker. Det er de Konservatives udlændingeordfører Naser Khader, der er stærkt kritisk. Han mener ligesom DF, at ”Global Compact for safe, orderly and regular migration”, vil øge tilstrømningen af migranter og fremme en multikulturel kultur i Danmark.

”Jeg synes det er en dårlig aftale, og vi skal have nogle klare forbehold, hvis vi skal underskrive den. Der er behov for en debat om denne erklæring,” siger Naser Khader til Berlingske.

Minister: Aftalen vil øge kontrol med illegal migration

Aftalen er på 34 sider og indeholder en masse fælles målsætninger om migration, ligebehandling, respekt osv. Den er ikke juridisk bindende, og hidtil har regeringen fokuseret på den del, der passer godt ind i dansk udlændingepolitik. Det drejer sig om fælles målsætninger for behandling af illegale migranter, om en styrkelse af indsatsen mod menneskesmugling og styrket grænsekontrol.

”Det er i høj grad i Danmarks og Europas interesse at støtte op om en global politisk migrationsaftale. For at inddæmme og få kontrol med den irregulære migration. Og for at sikre, at migration overalt i verden foregår via nationalt fastsatte lovlige migrationsmuligheder under ordentlige forhold. Det vil være helt afgørende for at tage presset fra irregulære migranter af Europas grænser,” sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på et fælles samråd i udlændinge- og integrationsudvalget og udenrigsudvalget den 25. oktober.

Her fremhævede hun, at det i aftalen understreges, at stater har pligt til at tage egne statsborgere tilbage:

“Det er første gang, at forpligtelsen optræder i en politisk erklæring med – forventet – nær universel tilslutning,” sagde hun.

En karavane af migranter har de sensete uger bevæget sig gennem Mellemamerika og er nu kommet til USAs grænse til Mexico. Migrant-karavanen er opstået netop som et stort antal lande er på vej til at undrskrive en global FN-aftale om migranter. Foto: AP Photo/Marco Ugarte

Skal fremme multikulturelle aktiviteter

Men der står meget andet i aftalen. Målsætning nummer 5 handler om at ”Forbedre tilgængeligheden og fleksibiliteten for lovlig migration”. Det læses af kritikere som en fremme af lovlig migration til gengæld for, at landene begrænser den ulovlige migration. Og i et omdiskuteret afsnit om integration opfordres landene til:

”…at støtte multikulturelle aktiviteter gennem sport, musik, kunst, kulinariske festivaler, frivilligt arbejde og andre sociale arrangementer, der vil styrke forståelse og anerkendelse af indvandrerkulturer”.

Landene skal også forpligte sig til at eliminere diskrimination, racistiske, voldelige og fremmedfjendske ytringer og handlinger, og det skal være slut med offentlig støtte til medier, som “fremmer intolerance” mv. Som det hedder:

”(…) skal stoppe støtte til medierne, der systematisk fremmer intolerance, fremmedhad, racisme og andre former for diskrimination over for migranter i fuld respekt for mediernes frihed”.

Khader: Multikulturel dagsorden

”Det er en multikulturel aftale, der er ude af trit med den politik, regeringen har stået for siden 2015,” siger Naser Khader til Berlingske – og fortsætter:

”Regeringen skal desuden holdningspåvirke pressen til at tale positivt om det multikulturelle, som jeg mener har slået fejl i store dele af verden”.

Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede siger til Berlingske, at ”erklæringen kommer aldrig til at føre til ændringer i den politik, vi fører nu. Jeg kan garantere, at aftalen ikke vil medføre flere migranter i Danmark”.

“Det er en multikulturel aftale, der er ude af trit med den politik, regeringen har stået for siden 2015”

Naser Khader, udlændingeordfører (K), til Berlingske

DF: Erklæringen forpligter – ord betyder noget i politik

Men den garanti giver Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen ikke meget for:

”Erklæringen forpligtiger Danmark politisk og det er ikke uden betydning. Det ved Venstre også godt. Andre lande, FN-instanser, Menneskerettighedsorganisationer og lignende vil kunne bruge erklæringen til at presse Danmark,” siger han til ditOverblik.

Aftalen er ikke juridisk bindende. Er det så ikke risikofrit at underskrive den?

”Aftalen handler om politik, og alle der er i politik ved, at ord betyder noget. Det har jeg i hvert fald lært i min tid på Christiansborg”.

Vil aftalen da ikke fremme hjemsendelsen af ulovlige migranter?

”Det er vigtigt at forstå, at allerede i dag er lande forpligtiget til at tage imod egne statsborgere, så der er faktisk ikke noget nyt her. Det nye er at regeringen vil sige ja til noget, som handler om mere indvandring til Danmark og som handler om at fremme forståelse for et multikulturelt samfund. Det er efter Dansk Folkepartis opfattelse forkert, og derfor bør regeringen sige nej, alternativt tage forbehold. Men vi ser helst, at regeringen dropper det hele,” siger Martin Henriksen.

“Det nye er at regeringen vil sige ja til noget, som handler om mere indvandring til Danmark og som handler om at fremme forståelse for et multikulturelt samfund”

Martin Henriksen, udlændingeordfører (DF)

Aftalen skal underskrives på et møde i Marrakesh i Marokko den 10.-11. december. Ud over Ungarn og Østrig, har Kroatien, Tjekkiet, Polen og Bulgarien meddelt, at de er på vej ud. Også Bulgarien skulle ifølge Jyllands-Posten overveje at trække sig. Østrigs kansler Sebastian Kurz har begrundet sit nej med, at aftalen vil lægge begrænsninger på Østrigs suverænitet.

Hele Global Compact-aftalen kan læses her.