Mordet i Chemnitz der forfølger Merkel

0
1966
Angela Merkel, da hun for nylig meddelte, at hun ikke genopstiller som formand for CDU. Foto: Tobias SCHWARZ / AFP

Da et mord for tre måneder siden rystede byen Chemnitz ikke langt fra grænsen til Tjekkiet, var kansler Angela Merkel hurtig til at fordømme dem, der protesterede. Men først fredag kom hun selv derned for at mødes med bekymrede borgere. Og hendes besøg har ikke lagt låg på sagen

Efter byfesten i Chemnitz den 26. august mødte tømreren Daniel Hillig en gruppe flygtninge og dermed sin skæbne. Hvad der nøjagtigt skete, er uklart, da der ikke var gode videooptagelser eller troværdige vidner. Sikkert er det, at han blev stukket ned og dræbt af en eller flere og at byen derefter blev centrum for vrede protester – til dels anført af højreorienterede fra byen og tilrejsende.

”Fru forbundskansler, hvornår træder De tilbage. Hvornår træder De tilbage,” spurgte en mand i publikum med dirrende stemme. Kansler Merkel derimod har overskud og taler med mere varme i stemmen, nu hvor hendes dage som leder af CDU er talte. Og hun forsvarer sin hurtige reaktion, hvor hun allerede dagen efter mordet lod sin talsmand fordømme protesterne som højreekstreme.

Hun forsvarer også sit omstridte udsagn fra flygtningekrisen: ”Wir schaffen das.” Det skal vi nok klare, mente hun dengang, mens over en million flygtninge strømmede mod Tyskland – hvor mange faktisk tog imod dem med åbne arme. De åbne arme er nu lagt over kors, men Merkel er ikke i tvivl om, at hun gjorde det rigtige.

Mange ser det sådan at hun kommer tre måneder for sent, men byens socialdemokratiske borgmester Barbara Ludwig går videre end det. Hun stod ved siden af Merkel under en del af besøget, men hun var imod besøget fra starten. Hun taler ikke om tre måneders fravær, men om tre års tavshed – som en henvisning til Merkels flygtningepolitik eller måske rettere mangel på samme.

Dagens vært er avisen Freie Presse, hvis læsere har fået tildelt de 120 pladser ved en lodtrækning. Avisen har en særlig rolle i denne historie, da avisens reportere, der faktisk var til stede, ikke oplevede klapjagter på udlændinge, sådan som kollegerne i Berlin skrev om. Medier over hele verden skrev den gang om klapjagter, selvom der er tvivl om de billeder, der angiveligt viste tyskere, der jager udlændinge.

Ingen tiltale

I weekenden erkendte anklagemyndigheden i Chemnitz at man ikke har tunge nok beviser eller indicier mod de tre mistænkte flygtninge til blot at rejse en tiltale. Der er fundet et mordvåben, men ikke nok dna på det til at knytte det til en bestemt person. Der er heller ingen vidner, som anklagemyndigheden stoler nok på – og til al overflod er den ene af de tre forsvundet.

De borgere og tilrejsende, der protesterede mod utrygheden i Chemnitz i dagene og ugerne efter mordet, oplever en anden side af tysk retfærdighed. I en række lynretssager er der uddelt straffe for optøjer og for at heile. En fik fem måneder i fængsel – en anden fik en bøde på godt 30.000 kroner alene for at strække højre arm ud i en såkaldt Hitler-hilsen.

Det sidste er ikke en usædvanlig hård straf for den forhadte hilsen – især ikke når den er vendt mod politiet i Tyskland. Men for borgerne i Chemnitz er det tankevækkende, at den slags bliver der slået hårdt ned på – mens politiet ikke kan finde Daniel Hilligs morder.

Læs i morgen: Merkel alene om at afgøre flygtningekrise