Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup vil have præciseret, at man skal have dansk statsborgerskab for at behandle sager om opholdstilladelse i Danmark. Det sker efter svar til en borger fra Udlændingestyrelsen om, at man ikke behøver at være dansk statsborger for at behandle ansøgninger om opholdstilladelse
“Det er ikke et krav, at man er dansk statsborger for at man kan behandle ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark”.
Det skriver Udlændingestyrelsen i et svar til en borger, og det får nu Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup til at rette henvendelse til udlædninge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Peter Skaarup vil vide, om regeringen er enig med Dansk Folkeparti i, at det bør forhindres, at ikke-danske statsborgere kan arbejde i udlændingestyrelsen.
”Jeg vil spørge ministeren og regeringen om de også kan se, at der kan opstå nogle åbenlyse interessekonflikter, når personer, der ikke er danske statsborgere, arbejder i Udlændingestyrelsen. Hos politiet er der et krav om, at man skal være dansk statsborger, og for mig at se, bør Udlændingestyrelsen omfattes af samme krav, så man undgår interessekonflikter eller mistanke om interessekonflikter,” siger Peter Skaarup.
”Jeg vil spørge ministeren og regeringen om de også kan se, at der kan opstå nogle åbenlyse interessekonflikter”
Peter Skaarup, retsordfører (DF)
Interessekonflikter
Hvad er det for interessekonflikter, du mener, der kan opstå?
”Hvis man f.eks. kommer fra Afghanistan, så er det forståeligt, hvis man har forståelse og sympati for andre, som kommer fra Afghanistan og gerne vil have opholdstilladelse i Danmark. Den sympati kan komme på tværs af de regler og skik og brug man har for tildeling af opholdstilladelse,” siger Peter Skaarup.
Peter Skaarup siger, at han ikke har viden om, at der faktisk er ansatte i Udlændingestyrelsen, der ikke har dansk statsborgerskab. Men selv om det ikke er tilfældet, mener han alligevel, at muligheden bør fjernes.
”Jeg er overrasket over, at det er muligt at arbejde i Udlændingestyrelsen uden at være dansk statsborger. Berettiget eller uberettiget, så kan det skabe tvivl om loyaliteten hos medarbejderne, hvis de ikke er danske statsborgere. Derfor bør det præciseres, at man skal være dansk statsborger,” siger Peter Skaarup.
Kritik af dobbelt statsborgerskab
Tidligere på året kritiserede Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen, at en medarbejder med både dansk og afghansk statsborgerskab arbejder som jurist i Udlændingestyrelsen. Den kritik blev fulgt op med spørgsmål til justitsministeren fra DFs formand Kristian Thulesen Dahl. DF-formanden krævede bl.a. svar på, hvor mange ansatte i udlændingestyrelsen, der har dobbelt statsborgerskab:
“Udlændingepolitik er i høj grad også sikkerhedspolitik, da det værner os mod udefrakommende trusler. Mener ministeren ikke, at der er en række stillinger i det offentlige, heriblandt i Udlændingestyrelsen, som kun bør bestrides af danskere, hvis loyalitet ikke kan betvivles?,” lød spørgsmålet til ministeren.
Ansatte laver frivilligt arbejde for flygtningevenlige organisationer
DF har også stillet spørgsmålstegn ved uafhængigheden hos medarbejdere i Udlændingestyrelsen, som i deres fritid arbejder frivilligt for flygtningsvenlige organisationer. Det skete efter oplysninger om, at flere medarbejdere var tilknyttet Refugees Welcome, en organisation, der yder gratis juridisk rådgivning og assistance til asylansøgere.
“Det er meget vigtigt, at når man er ansat i Udlændingestyrelsen, at der så ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, at man er fuldstændig upartisk i sine afgørelser. At man både kan arbejde i Udlændingestyrelsen og lave frivilligt arbejde for Refugees Welcome, det synes jeg lyder som noget, der strider mod hinanden,” sagde DFs udlændingeordfører Pia Kjærsgaard dengang til ditOverblik.
Læs også:
Ansatte i Udlændingestyrelsen laver frivilligt arbejde for flygtningevenlige organisationer
Minister skal svare på spørgsmål om ansatte i Udlændingestyrelsen med dobbelt statsborgerskab
