EU straffer briterne

0
2040
Godsvogne står i kø for at komme ind i Dover Havn. Foto: JUSTIN TALLIS / AFP

Uanset udfaldet af weekendens afgørende forhandlinger om Brexit, så står det klart, at EU vil straffe britiske borgere ved at lukke grænserne for dem nytårsaften

Hvis briterne havde været i tvivl om, hvorvidt EU-eliten vil anse dem for andenrangs verdensborgere efter bruddet, så skal de bare læse britiske medier i dag. Selv de mere EU-begejstrede af slagsen beretter med en vis forbløffelse over, at briterne fra den 1. januar ikke er velkomne på kontinentet.  Det gælder både for turister og for de fleste andre, der rejser for arbejdet.

Undskyldningen er, at Storbritannien – som så mange EU-lande – har et højt corona smittetryk. Dermed kan landet ikke automatisk komme med på den liste over tredjelande, hvis borgere kan rejse ind i EU. Men det forklarer ikke, hvorfor ordningen blev gennemtvunget fra den ene time til den anden.

Forbløffet

Måske er den britiske regering selv så forbløffet over denne ondskabsfuldhed, at den i første omgang afviste historien. Udenrigsministeren Dominic Raab sagde klart, at forbuddet ikke havde noget at gøre med Brexit. Men kilder i EU fortæller en helt anden historier til de britiske medier.

Til avisen Independent siger kilder, at bruddet netop skyldes Brexit og at Storbritannien forlader de aftaler og strukturer, der gælder i EU med udgangen af 2020.

”Fra 1. januar 2021 vil EU lov ikke gælde, hvad angår UK,” siger en kilde og tilføjer: ”Dermed bliver UK underlagt begrænsninger på rejser på samme måde som andre tredjelande.”

Eneste undtagelse bliver briterne, der falder ind under særlige undtagelser. Det gælder for diplomater og også for private, der har presserende familiemæssige grunde til at rejse. Norge, der er associeret med EU, har allerede meddelt, at dets grænser er lukket for alle britiske rejsende, der ikke har bopæl i landet.

Kilder: Telegraph, VG, Sky, Independent