DF-ordfører til elever: Vi arbejder for jeres eksamen

0
1439
Jens Henrik Thulesen Dahl på Youtube.

Coronakrisen må ikke spænde ben for sommerens eksamener. DF-ordfører sender Youtube-løfte til elever

“Jeg vil love, at Dansk Folkeparti vil arbejde for, at I kan komme til eksamen”.

Sådan lyder løftet i en Youtube-hilsen fra Dansk Folkepartis skole- og uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl til alle de elever, der skal til eksamen til sommer.

Coronakrisen har lukket skoler og uddannelsesinstitutioner og sendt landets elever og studerende hjem foran computeren, hvor de nu får digital undervisning. Det har skabt stor usikkerhed om bl.a. studentereksamen, og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har fået bemyndigelse til at kunne aflyse eksamen, hvis regeringen finder det nødvendigt for at begrænse coronasmitten. Men eksamens-aflysninger skal så vidt muligt undgås, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

“Det er helt afgørende, at I får afsluttet jeres uddannelse nu, så I kan komme videre med den uddannelse, I gerne vil fortsætte med og som starter lige efter sommerferien,” siger han.

Jens Henrik Thulesen Dahls Youtube-video kan ses nedenfor.

Læs også: DF til minister: Lad være med at aflyse studentereksamen