Den svenske regering henter alligevel IS-børn hjem

0
2207
Den svenske IS-terrorist Michael Skråmo i en propagandavideo på youtube.

Først sagde den svenske regering, at man nok ikke kunne hente børn og hustruer til svenske IS-krigere hjem. Nu er de første syv børn på vej

Svenske journalister har flere gange fortalt om børnene, hvis far Michael Skråmo var en berygtet agitator for terrornetværket IS. Her gjorde han karriere som én, der overtalte andre til at slutte sig til IS og deres kalifat. Hans syv børn i alderen et til otte år blev samlet op i en kurdisk flygtningelejr efter de sidste regulære kampe.

Nu er de så på vej mod Sverige efter en del forhandlinger og de kommer via de kurdiske områder i Irak. Tilbage i den flygtningelejr, hvor de sidst opholdt sig er der mere end 50 børn af IS-krigere med svensk baggrund eller opholdstilladelse. Den svenske regering vil ikke oplyse, om man forsøger at få andre hentet hjem.

Bedstefars ønske

Det er især børnenes bedstefar i Sverige, der sammen med resten af familien har kæmpet for at få børnene til Sverige. De kurdiske myndigheder, der er overvældet af opgaven med at skaffe plads og mad til de overlevende fra IS, fortæller gerne om børnene. De siger i forbindelsen med overdragelsen, at børnene jo er uskyldige i forældrenes forbrydelser – og at de fortjener et liv i sikkerhed.

Den svenske regering har tidligere afvist at hente IS-krigerne – eller deres enker og børn – hjem. Mens andre lande mere ligefremt siger, at de er uønskede, var den svenske undskyldning, at man jo ikke havde nogen ambassade i Syrien, der kunne hjælpe. Men her har man altså forhandlet direkte med de kurdiske myndigheder for at få – i første omgang – de syv børn hjem.

Deres far hørte til blandt de første svenskere, der drog i krig for IS i Syrien. Han og børnenes mor blev dræbt i forårets kampe i den allersidste IS-kontrollerede by Baghuz i Syrien.

Men som man kunne læse her https://ditoverblik.dk/svenske-boern-fanget-hos-is-i-baghuz/, så skjulte han sig bag sine børn og ville ikke lade dem slippe ud i sikkerhed.