Den kinesiske syge koster politiske liv i Vesten

0
1390
Den britiske premierminister Boris Johnson med kæresten Carrie Symonds, som i sidste uge fødte parrets søn. Drengen får navnet Wilfred Lawrie Nicholas Johnson, hvilket bl.a. er en hyldest til de læger, der reddede premierministerens liv under hans coronasygdom. Foto: ADRIAN DENNIS / AFP

Verden over er der dømt brutal tilbagegang for de regeringsledere, der ellers har nydt godt af større vælgeropbakning under krisen.

Statsminister Mette Frederiksen blev i sidste uge spurgt om hendes parti kunne bevare den pæne opbakning, vælgerne har givet socialdemokraterne. Der valgte hun så at tale udenom. Måske var det fornuftigt, for erfaringen fra resten af den vestlige verden er, at den langstrakte krise står til at koste en række politiske karrierer.

Den amerikanske præsident Donald Trump er gået til modangreb for at fjerne fokus fra sin egen slingrende indsats i krisen, hvor hans regering kom sent i gang og han selv har sagt usædvanligt meget sludder. Trump angriber lokale demokratiske ledere fra New York til Midtvesten – og han er blevet meget hadsk i sine angreb på kineserne. Trump er overbevist om, at kineserne har sluppet sygdommen løs – enten med vilje eller ved et uheld – og at de længe løj om krisen for at kunne opkøbe alle mundbind og andre værnemidler, som de nu tjener stort på.

Donald Trump under et interview søndag på tv-kanalen Fox News. Foto: REUTERS/Joshua Roberts

Men først og fremmest går krisen ud over ham selv. Selvom Donald Trump har langt bedre fat om de sociale medier og får ubegrænset taletid i de gamle medier, så er hans mulige demokratiske udfordrer ved valget i november, Joe Biden, klart foran Trump i meningsmålingerne. På trods af sine store udfordringer – herunder en sexskandale – har Biden fået opbakning fra et solidt flertal af de amerikanske vælgere ved igen og igen at kritisere Trumps politik overfor corona virus.

Papa Boris og Mutti Merkel

Helt galt står det til i Storbritannien, hvor premierminister Boris Johnson sikkert ville foretrække at være på forældreorlov med sin nyfødte frem for at tage flere hug for sin håndtering af krisen. Landet er med mere end 28500 døde tæt på at overhale Italien som det hårdest ramte land i Europa. Krisen har afsløret, hvor dårligt landets sundhedssystem NHS fungerer.

Foto: REUTERS/Hannah McKay TPX IMAGES OF THE DAY

Det får de konservative hug for, da de har udsultet systemet længe. Derfor er mange af de konservative medlemmer af parlamentet på udkig efter en syndebuk og valget er faldet på deres egen premierminister. De dage, hvor Boris Johnson bliver mødt med sympati for selv at have været syg med corona virus, er glemt – og folk husker bare hvordan han forsømte sit ansvar i begyndelsen af pandemien.

I Tyskland går det kun lidt bedre, for kansler Angela Merkel kunne ikke gøre noget forkert i begyndelsen af krisen. Miljøpartiet De Grønne, der ellers så ud til at ville overhale hendes kristendemokraterne som tyskernes foretrukne parti, er slået tilbage i en birolle. Og mange – også blandt de mest magtfulde modstandere – taler om en femte valgperiode som kansler for MuttiMerkel.

Den tyske kansler Angela Merkel. Foto: Kay Nietfeld/Pool via REUTERS TPX IMAGES OF THE DAY

Men på onsdag er det hende, der skal stå skoleret foran lederne af de 16 delstater, der kræver mere frihed til deres borgere. Anført af Nordrhein Westphalen og Bayern, der til sammen har næsten halvdelen af alle tyske corona dødsfald, vil de have gang i økonomien og fodbolden til at rulle igen i Bundesliga.

På mandag vil de her politikere sammen med deres lige så hårdt ramte kolleger fra Frankrig og Italien så forsøge at vinde lidt terræn tilbage ved at stå i spidsen for verdenshistoriens største indsamling, hvor målet er samle 56 milliarder kroner ind til vacciner og anden medicin mod corona virus. Det vil sige – den amerikanske præsident har foreløbig ikke sagt ja til at være med. Donald Trump vil igen her sætte USA først og risikerer så både sit eget omdømme og at få de andre til at se svage ud.

Kilder: New York Times, Spiegel, Telegraph (UK), Le Monde og andre åbne kilder