Biden i frit fald

0
2036
45 procent af amerikanerne finder præsident Biden uværdig til jobbet. Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Selv inden torsdagens terrorangreb på amerikanske mål i Afghanistan var amerikanernes tillid til deres præsident i frit fald

Ved et første blik ser tallene ikke så forfærdelige ud for præsident Joseph R. Biden. Over de sidste to uger er antallet af amerikanere, der ikke stoler på deres præsident, steget fra 50 % til 55 %. I lyset af nederlaget i Kabul og en corona-krise, som han ikke har fået styr på, er det måske ikke så slemt.

Tallene er fra analyseinstituttet Rasmussen Reports, der som de eneste løbende måler tilliden til den frie verdens mægtigste mand. Og dykker man ned i dem, ser det værre ud for præsident Biden. For gruppen af vælgere, der har ubetinget tillid (’strongly approve’) til den siddende præsident, svinder hurtigt.

Denne gruppe af loyale støtter, der til enhver tid vil forsvare præsidenten og hans handlinger og hans mangel på samme, er på kort tid faldet fra over 30 procent til 24 procent. Til gengæld er gruppen af amerikanere, der klart finder præsidenten uværdig (’strongly disapprove’), steget til omkring 45 procent. Dermed er hans såkaldte approval indeks nede på minus 21, hvilket i sig selv vil få flere til at vende sig fra præsidenten.

Læs også: Biden som kujon og forræder

Intet alternativ

Flere medier har i den forløbne uge fortalt om rygter hvorefter hans vicepræsident Kamala Harris var begyndt at sondere muligheden for at afsætte præsidenten med henvisning til hans helbred og især hans mentale evner. Og andre igen har omvendt bemærket, at særligt loyale støtter til Biden har bagtalt Harris og hendes evner. De loyale støtter, der går uden betegnelsen Bidens Boys (Bidens drenge, red.), har også delt oplysninger fra interne møder, der sætter vicepræsidenten i et dårligt lys.

Men måske behøver de ikke at være så bekymrede for et kup fra hendes side. Det vil kræve opbakning fra regeringen, og de erfarne demokrater der vil næppe være begejstrede for tanken om Harris som præsident. Hendes egen opbakning i befolkningen er nemlig endnu værre end Bidens.

Ifølge målingerne fra Rasmussen Reports går et flertal af amerikanerne ud fra, at Biden uanset hvad ikke vil sidde tiden ud. Og et lignende flertal mener helt enkelt ikke, at vicepræsidenten har evner til at afløse ham. 55 procent siger, at hun ikke er klar – mens hele 47 procent siger, at hun slet ikke er kvalificeret.

Læs også: Biden som kujon og forræder

Kilder: Rasmussen Reports, New York Times, Sky, Fox