Unge islamister fik terrortræning i tyske skove

0
1041
Oktobertågen hænger tungt over en skov i det sydlige Tyskland. Tysk politi har afsløret et terrornetværk, som fik våbentræning i en skov tæt på den belgiske grænse. Foto: Christof STACHE / AFP

Mindreårige IS-tilhængere trænede med økser og knive i skovene udenfor byen Düren ikke så langt fra grænsen til Belgien

Torsdag morgen slog 350 betjente støtte af antiterrorkorpset til mod en række adresser i byen. En række blev tilbageholdt og i alt syv unge mænd er arresteret og tiltalt for at forberede terror. Siden er det kommet frem, at gruppen trænede med våben, der er nemme at skaffe.

Tysk politi har oplyst, at de seks har et tysk pas, mens den syvende har et tyrkisk pas. Hverken tyske medier eller politiet har direkte oplyst noget om de arresteredes etnicitet. Men læser man mellem linjerne, er det klart, at der formentlig er tale om personer født udenfor Tyskland.

For medierne skriver ikke, at der er tale om tyskere, men om personer med tysk pas. Og de skaber tvivl om alderen på de personer i gruppen, der her regnes som mindreårige. Det er standard i tyske medier, når der er tale om migranter, der hævder, de er mindreårige ved ankomsten til Tyskland.

Netværk

Det anslås ifølge bladet Spiegel, at der er 12.000 personer i Tyskland, der støtter islamistisk vold. Det er tre gange så mange som før migrantbølgen i 2015. Og ud fra hvad der kommet frem om sagen i Düren, så spillede gruppen en central rolle.

Seks af mænd gælder som personer, der er villige til og i stand til at trække andre ind i de voldelige, islamistiske kredse, og der har i flere tilfælde været tale om møder med ligesindede i udlandet. De seks tilhører en hård kerne af islamister på mere end 500, som tysk sikkerhedspoliti anser for at være klar til at begå vold og som overvåges løbende. Kun omkring 100 er i øjeblikket i fængsel i Tyskland, mens en lidt større gruppe er i udlandet i øjeblikket.

Ifølge tysk politi havde gruppen ikke besluttet sig for, hvor den ville slå til først. Men ifølge tysk politi havde de ikke blot trænet med våben i skovene, men direkte planlagt angreb.

Kilder: Bild, Speigel, Aachener Nachrichten