Imam i Tyskland mistænkt for at sende penge til Islamisk Stat

0
2855
Politifolk fjerner computere fra moskéen til den videre efterforskning. REUTERS/Fabrizio Bensch

Storrazzia mod moské i Berlin. Ledende imam mistænkt for at sende penge til Syrien

Tysk politi gennemførte tirsdag en storrazzia ved As-Sahaba moskeen i Berlin, hvor en ledende imam er mistænkt for at have sendt penge til Syrien for at finansiere terror. Imamen, der går under navnet Abul Baraa, skal have overført penge til en tysk IS-kriger. Politiet har endnu ikke oplyst, hvilket mål man ønskede at angribe.

Moskeen er i forvejen i politiets søgelys for sine forbindelser til terror. Moskeens egen grundlægger, den tysk-egyptiske imam Reda Sayam, forlod selv Tyskland for at blive en slags uddannelsesminister for IS i Syrien og er den højest rangerende i IS med tysk baggrund. Han mistænkes for at have finansieret terrorangrebene i Bali i 2002, hvor 202 blev dræbt.