Svensk partileder: Sverigedemokraterne er en sikkerhedsrisiko

0
1666
Annie Lööf er leder af Centerpartiet. Foto: Centerpartiet

Lederen af Centerpartiet, Annie Lööf, kom i weekenden med et desperat angreb på Sverigedemokraterne. Samtidig forlader en række tunge folk hendes eget parti

Hendes parti startede som et bondeparti og er endt som Radikale Venstre. Med en opbakning under 10 procent og faldende kæmper partiet med at finde en ny rolle, hvor de ikke længere er relevante og magtfulde som før. Selv blev Annie Lööf partileder som 27-årig og nu ti år senere kæmper hun desperat for at blive ved med at være relevant.

I weekenden hævdede hun i et interview med boulevardbladet GP, at hvis Sverigedemokraterne (SD) får en rolle i en svensk regering efter næste valg i 2022, så vil de udgøre en sikkerhedsrisiko. Helt hvordan SD ville være en sikkerhedsrisiko gjorde hun ikke klart. Svaret fra SD’s ellers så pæne leder, Jimmie Åkesson, kom prompte på Twitter:

”Bliv du bare i sandkassen, hvis du finder det værdigt, Annie. Det er trælst at opleve hvilke skamløse angreb, som en politiker uden rygrad kan komme med bare for at beholde magten og slippe for at tage ansvar for, hvad de har gjort med vores land.”

Baggrunden er, at det magtfulde konservative parti Moderaterne er åben overfor et samarbejde om finansloven med Sverigedemokraterne og også overfor et mere formelt regeringssamarbejde. Det har Annie Lööf flere gange tordnet imod, selvom hun selv tidligere har siddet i regering med netop Moderaterne.

Sverigedemokraternes formand Jimmie Åkesson på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning i 2018. Foto: Carsten Lundager

Krise i eget parti

De skingre toner kommer samtidig med et oprør i hendes eget parti. Ikke mindre end en halv snes ledende medlemmer, herunder viceformand Anders W. Jonsson og økonomiordfører Emil Kallström, har nedlagt deres hverv. Svenske medier kalder det et udtryk for klar utilfredshed med hendes linje.

Selv hævder hun, at de alle er gået af personlige grunde. Og at hun stadig har stadig har opbakning i partiet og blandt vælgerne, der ved valget i 2018 gav partiet 31 mandater. Nu begynder at tallene at gå den anden vej.

”Min linje er velforankret. Og den har en vældig bred støtte blandt vores vælgere,” siger Annie Lööf i samme interview med GP.

Kilder: Wiki, GP, Expressen