Efter en række meget omtalte mord på kvinder i Sverige vil regeringen i Stockholm skærpe straffen for vold mod kvinder – men den vil ikke tale om etnicitet
De fire forslag øger straffen for voldelige mænd og fjerner en særlig regel om straffrihed ved mindre voldsepisoder. De fire forslag er alle hentet fra en særlig redegørelse, som den offentlige anklager Petra Lundh har stået for, og som kaldes rapporten om æresforbrydelser (hedersbrottsutredningen). Men ved lanceringen af forslagene ville ministrene ikke tale om etnicitet på trods af at mange af forbrydelserne sker i migrantmiljøer.
Den borgerlige opposition blev blot orienteret om de fire nye lovforslag. Deres ledere kritiserer samstemmende, at de ikke fik lejlighed til at komme med deres egne bud. Eller bare mulighed for at foreslå skrappere indgreb.
”Det er mærkeligt at det først sker, når sagerne får megen omtale i medierne. Den analyse, som Morgan Johansson (justitsminister, red.) henviser til, blev startet for to år siden. Forslagene er gode, men jeg finder, at man kan gå længere, særligt når det gælder grov ’kvinnofridskränkning,’” siger Jimmie Åkesson fra SD.
Det sidste henviser til en lov fra 1998, der netop giver kvinder i Sverige en særlig status i lovgivningen.
Tavshed om baggrund
De svenske medier er som altid forsigtige med at bringe folks efternavne og fortælle om deres baggrund i mordsager. Et eksempel er historien om en 44-kvinde og mor til ni børn, der for en uge siden blev hugget ned med kniv i en fodgængertunnel ved banegården i byen Linköping. Hun bliver i mange artikler blot omtalt som Sanije.
Hun var på vej til et møde med kommunen og forventede at kunne se nogle af sine børn, som myndighederne har fjernet. Hendes eksmand er sigtet for mordet og har delvist tilstået. Svenske medier er fulde af interviews med hendes familie og venner, der fortæller om hvor godt et menneske, hun var.
Og medierne holder mikrofonen for myndighederne, der fortæller, at de da sandelig ikke vidste at hun var i en særlig udsat situation. Og det på trods af at andre kilder fortæller, at hun fik bank dagligt og at det var medvirkende til at børnene skulle fjernes. Til gengæld spørger journalisterne så ikke til, hvordan hendes eksmand så lige kunne vide at hun ville være der den dag, for hun levede i skjul.
Bare et minimum af research viser, at kvinden brugte efternavnet Dubrani, men at hun tidligere hed Saciri. Ligesom sin eksmand med fornavnet Dulijano, der, som det hedder, er kendt af politiet i forvejen. Medierne nævner heller ikke at de er migranter med roma-baggrund, men skriver i stedet at han kommer fra Småland.
Kilder: SVT, Expressen, Facebook, SvD
