Pfizers vaccine ikke så god som lovet

0
2603
En kvinde i Ashdod, Israel, får sin første dosis vaccine mod coronavirus. Foto: REUTERS / Amir Cohen

Verdens tredjestørste medicinalkoncern Pfizer har ikke blot svært ved at levere de lovede vacciner. Deres vaccine er heller ikke så virksom som lovet

Vaccinen med det tekniske navn BNT162b2 mødte virkeligheden i Israel. I test inden havde den ifølge Pfizer været 95 procent effektiv – altså afvist smitte i 95 ud af 100 tilfælde. Tilsvarende mener Pfizer, at alene ét skud med vaccinen er 52 procent effektiv.

Men Israels sundhedsmyndigheder siger nu, at vaccinen ikke lever op til de løfter. Særligt der første skud er ikke så effektivt som lovet. Til gengæld stiger antallet af antistoffer til det seksdobbelte eller mere, når det andet skud har haft tid til at virke.

Israel har været stolt af at så mange som to millioner allerede har fået deres første skud og mere end 400.000 af landets ni millioner er færdigvaccinerede. Men problemerne med effekten gør, at mange når at blive syge mellem første og andet skud. Og i mandags nåede landet de værste tal i tre måneder – på trods af en nedlukning, der er mere omfattende end den danske.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu modtager sin anden dosis coronavaccine på Sheba Medical Center i Ramat Gan. Foto: Miriam ALSTER / POOL / AFP

Engelsk variant                          

Trods de mange vaccinerede måtte de israelske myndigheder mandag meddele, at flere end 10.000 israelere var blevet syge det forudgående døgn. En stor del af dem havde fået første vaccine stik, men ikke det andet. Mange af de syge er ramt af den engelske variant, der gælder som mere smitsom.

Beskeden var ikke populær hos den israelske regering, hvis popularitet lider under, at Israel for tredje gang er lukket næsten helt ned. Mange af restriktionerne skulle ophæves i morgen, torsdag. Nu overvejer israelerne i stedet flere indgreb – herunder en reel nedlukning af den internationale Ben Gurion lufthavn ved Tel Aviv.

Kilder: Haaretz, Reuters, New York Times