Han var dømt for sine terrorplaner, men alligevel kunne den prøveløsladte Kujtim Fejzulai arbejde som sikkerhedsvagt på et hospital i Wien
I foråret arbejdede Fejzulai, der den 2. november dræbte fire og sårede tyve i et terrorangreb i centrum af Wien, sammen med mindst en anden islamist på hospitalet. Trods deres holdninger og dens enes dom var sikkerhedsfirmaet åbenbart ligeglad, bare de kom på arbejde. Firmaet hyrede dem ind som daglejere over en Whatsapp gruppe.
Den anden islamist er nu arresteret og mistænkes for at have hjulpet Fejzulai forud for hans terrordrab. Ifølge politiet har han hjælp både til at skaffe våben og ammunition samt til at komme ind i Wiens centrum. Tidligere rapporter om, at han kom alene i en taxa eller en bil fra tjenesten Uber har vist sig ikke at holde.
En af politiets vidner, der selv kom i det islamistiske miljø og som havde hjulpet Fejzulai under dennes retssag om hans forbindelser til IS, er begyndt at tale. Han har fortalt, at sikkerhedsfirmaet netop gik efter personer med den baggrund til deres opgaver på hospitalet. Han blev også selv tilbudt arbejde, men siger selv, at han afslog.
SMS som udløser
Efterforskning har bragt mere frem om både det islamistiske miljø og selve angrebet. Ifølge flere medier spekulerer det østrigske politi i, at netop en SMS fra dem selv kunne have udløst angrebet, som Fejzulai havde planlagt i lang tid. For godt tre timer inden han begyndte at skyde om sig, tikkede der en SMS ind på hans telefon fra kriminalpolitiet.
„Ihre Rufnummer wurde im Zuge eines Notfalls lokalisiert und die Standortdaten an die Leitstelle LPD Wien übermittelt,“ stod der i beskeden: ‚Deres telefonnummer er blevet stedbestemt og data givet videre til LPD Wien (politiet, red.)‘. Udløser var at han selv havde anmeldt et indbrud, men nu spekulerer politiet i, at netop den lidt vanskeligt forståelige tekst kunne have fået migranten Fejzulai til at frygte et besøg fra politiet. Fra andre kilder ved politiet, at han var bekymret for at nogen skulle finde hans lager af våben og ammunition – noget som endnu ingen har kunnet forklare, hvor han fik pengene fra til at købe stort ind.
Tilbage står, at han tre timer og fjorten minutter efter denne sms begyndte at skyde om sig.
Kilder: APA, Krone, Bild, Spiegel, Arte