Ny terrorsag i London: Muslimske søskende ville ramme kendte turistmål

0
1368
Den 28-årige blev for to år siden landskendt, da han forsøgte at køre gennem politafspærringen og svingede med sit samuraisværd foran Buckingham Palace.

Han slap godt fra at svinge med et samurai-sværd foran Buckingham Palace, men nu står Mohiussunnath Chowdhury tiltalt for planer om terror i større stil.

Mens de britiske medier stort set kun har plads til at fortælle om bøvl i kongehuset, er en ny terrorsag startet i det britiske retssystem. Den 28-årige Mohiussunnath Chowdhury er sammen med sin søster tiltalt for planer om terrorangreb mod kendte turistmål i London samt for at have skaffet våben og forsøgt at få andre til at være med til terror. Tiltalen mod manden, der overfor under cover politifolk har beskrevet sig selv som IS-tilhænger, kommer kun godt et år efter at han blev frikendt i en anden sag.

Britiske medier nævner ikke noget om hans baggrund ud over, at han kommer fra byen Luton. I samtaler med andre indsatte har han omtalt sig selv som pakistaner og hans navn er typisk for den muslimske befolkning i Bengal.

Samurai for kongepaladset

Mohiussunnath Chowdhury blev landskendt to år siden, da han i sin Uber bil kørte igennem forhindringerne ved Buckingham Palace. Da to betjente vil udspørge ham, greb han et næsten meterlangt samuraisværd og gik til angreb. Begge blev lettere såret, inden de overmandede ham med tåregas.

Mens han ventede på sin dom i arresthuset, kom han i forbindelse med andre dømte islamister. De opfordrede ham til at spille spillet, som det hedder i retsakterne. Det gjorde han så dygtigt, at et nævningeting frifandt ham.

Han hævdede, at hans mål blot havde været at blive martyr ved at få politiet til at skyde ham. Trods skaderne på betjentene troede nævningene på ham og han kunne fortsætte på fri fod med at planlægge ny terror.