Flytragedien ved Teheran: Var det iranerne selv der stod bag?

0
1443
En kollega tænder lys til minde om sine dræbte kolleger. Ni medarbejdere fra det ukrainske luftfartsselskab var blandt de omkomne ved torsdagens flystyrt. Foto: REUTERS/Valentyn Ogirenko

Mens efterforskere fra Ukraine stadig ikke har fået lov til at inspicere vraget fra deres eget fly, tyder mere og mere på at iranerne selv stod bag ulykken

Den britiske regering, der handler på vegne af de tre briter i ulykken, undersøger nu aktivt, om flyet blev skudt ned. Alle 176 om bord døde ved styrtet i går morges. Billeder fra ulykkesstedet viser noget, der minder om resterne af et antiluftskytsmissil.

Ifølge bladet Newsweek har efterretningskilder både i USA og i Irak bestyrket mistanken. Det at iranerne ikke har ladet uafhængige eksperter undersøge sagen øger også formodningen. De ukrainske eksperter, der er kommet til Iran, har ikke fået lov til at forlade deres hotel.

Samtidig siger iranerne, at man har fundet flyets to sorte bokse. Men iranerne hævder, at de er blevet beskadiget ved den voldsomme eksplosion. En del af optagelserne er blevet slettet, påstår de iranske myndigheder.

Der var 167 passagerer og ni besætningsmedlemmer ombord på det ukrainske fly, der styrtede kort efter afgangen fra Teheran. Foto: ROHHOLLAH VADATI / ISNA / AFP