Migrant dømt for kirkebrand – nu har han myrdet præst

0
2192
Emmanuel Abayisenga satte sidste år ild til katedralen i Natnes. Nu er han anholdt for mordet på en katolsk præst. Arkivfoto

For blot et år siden satte han ild til katedralen i den franske by Nantes. Mandag mødte han så op hos politiet og indrømmede, at han nu havde dræbt en lokal præst.

Emmanuel Abayisenga kom til Frankrig fra Rwanda for knap ti år siden og blev for to år siden bedt om at forlade Frankrig igen. Det afviste han og i stedet satte han ild til katedralen i Frankrigs sjettestørste by, Nantes. Han satte ild til tre forskellige steder i kirken, og skaderne var omfattende – blandt andet blev et 300 år gammelt orgel ødelagt.

Han tilstod sin udåd og slap for udvisning. Efter få måneders fængsel var han ude igen og kirken var klar til at tage ham tilbage. Under den første retssag talte mange kirkefolk pænt om den nu 40 år gamle migrant fra Rwanda og han blev efter sin tid i fængslet endda knyttet til kirken som medhjælper.

Brutalt mord

Undervejs tog den 60-årige Olivier Maire den rwandiske migrant til sig og lod ham i en periode bo hos sig. Den katolske præst var aktiv i missionsarbejdet rettet mod netop migranter i den lille by Saint-Laurent-sur-Sèvre 60 kilometer fra Nantes. Her blev han myrdet af sin protegé.

Mandag tilstod Emmanuel Abayisenga mordet, som han selv overfor politiet har beskrevet som brutalt. Mordet er blev fordømt fra mange sider. Den franske præsidentkandidat Marine le Pen skriver på Twitter:

”I Frankrig kan man altså opholde sig illegalt, sætte ild til katedralen i Nantes og stadig ikke blive udvist – og så begå ny kriminalitet, denne gang med et mord på en katolsk præst.”

Kilder: AFP, Twitter, Il Messagerio, Reuters