Presset økonomi får regioner til at skære ned på antallet af sengepladser og lave storrumskontorer for læger på nye supersygehuse. Det truer patientsikkerheden, mener DFs sundhedsordfører Liselott Blixt
Patienter, der må sendes hjem for tidligt, fordi der ikke pladser nok, og læger, der må sidde i kontorlandskaber, hvor de bliver forstyrret i arbejdet med bl.a. patientjournaler.
Det lyder ikke som definitionen på et supersygehus, og det er præcis derfor, at Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt nu kalder sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.
En statusrapport fra Sundhedsministeriet om byggeriet af 16 supersygehuse tænder nemlig flere advarselslamper. Den viser ikke bare, at flere af byggerierne forsinkes i to-tre år. Den viser også, at budgetterne skrider på flere supersygehuse, og at økonomien har fået regionerne til at skære i antallet af sengepladser og droppe enkeltmandskontorer til læger.
I forvejen er antallet af sengepladser mindre end på de gamle sygehuse, fordi eksperter under planlægningen forudså, at de moderne rammer ville betyde, at man ville kunne udnytte kapaciteten bedre. Men nu lyder meldingen, at sengepladserne bliver reduceret med yderligere syv procent i forhold til de oprindelige planer.
Antallet af sengepladser på det nye hospital i Hillerød er f.eks. blevet reduceret fra 662 i det første projekt, til nu 570 senge, ifølge Berlingske. På Bispebjerg Hospital er man tilsvarende gået fra 675 til 577.
Spørgsmål til minister
Liselott Blixt har derfor stillet disse tre spørgsmål, som hun vil sundhedsministeren til at redegøre for i samrådet:
Hvad er ministerens holdning til, at der er lavet flere indskrænkninger i de nye sygehusbyggerier?
Mener ministeren, at det er patientsikkert, at man laver flere åbne kontorfællesskaber til lægerne på de store sygehusbyggerier?
Hvordan vil ministeren sikre, at der er sengepladser nok på de nye supersygehuse?
Liselott Blixt siger til ditOverblik, at hun er bekymret for patienterne. Hun frygter, at dét, der skulle være supersygehuse, ”i stedet bliver noget halvhjertet noget”, som hun siger.
”Jeg vil have ministeren til at sikre, at der bliver sengepladser nok, og hvis der mangler midler, må han sørge for, at der tilføres de nødvendige midler. Med de meldinger, vi hører, frygter jeg for patienternes sikkerhed. For hvis der ikke er pladser nok, er der risiko for, at patienter udskrives for tidligt og sendes hjem til kommuner, hvor man ikke har kompetencerne til at tage sig ordentlig af dem,” siger Liselott Blixt.
“Hvis der ikke er pladser nok, er der risiko for, at patienter udskrives for tidligt”
Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF)
Danske Patienter: Alvorligt bange
Manglen på sengepladser bekymrer også patientorganisationer:
”Antallet af ældre stiger, og det samme gør antallet af kronisk syge. Derfor er vi alvorligt bange for, at der vil mangle senge, og at vi vil se endnu mere af den overbelægning, vi har set tendenser til de senere år. Vi er bekymrede for, at der skæres mere i kapaciteten, end sygehusvæsenet kan holde til,” sagde direktør i Danske Patienter, Morten Freil, for nylig til Berlingske.
Udsigten til fælleskontorer med læger er også problematisk, mener Liselott Blixt.
”Der var en tv-udsendelse for nylig, hvor læger kritiserede, at de skal sidde i et fælles kontormiljø. De frygter for patientsikkerheden, fordi de ikke vil kunne koncentrere sig ordentligt om arbejdet med f.eks. patientjournaler. Den frygt forstår jeg godt. Hvis man skal skrive en patientjournal eller læse op på en patient, skal det foregå i fred og ro, så man ikke laver fejl,” siger Liselott Blixt.
29 års forsinkelse
Byggeriet af de 16 såkaldte supersygehuse blev sat i gang i 2009. Der er tale om seks nybyggerier, mens resten er om- eller tilbygninger. Det samlede budget lød ved startskuddet i 2009 på 41,4 mia. kroner. Nu anslås beløbet at blive ca. 51 mia. kr. Flere af projekterne er taget i brug, mens andre er på vej. Den samlede forsinkelse er ifølge Ekstra Bladet på 29 år.
Liselott Blixt siger, at forsinkelserne ikke er det største problem.
”Så længe vi har nogle sygehuse, der er åbne, og vi kan behandle folk, så er forsinkelser ikke et stort problem. Jeg vil hellere have, at man tager den tid, der skal til, end at man laver et byggeri, der har få sengepladser og ikke opfylder behovet,” siger DF-ordføreren.
