Skibby: Nye Borgerliges plan vil skære Danmark midt over

0
967
På togstrækningen København-Kalundborg dækker billetindtægter kun 22 procent af driftsudgifterne (2017-priser). Foto: Nicolai Perjesi

Dansk Folkepartis transportordfører Hans Kristian Skibby ryster på hovedet af Nye Borgerliges forslag om at privatisere DSB. “Det vil gå ud over én million danskere i provinsen,” mener han

Der bliver langt mellem togafgangene udenfor de store byer, hvis Nye Borgerliges økonomiske 2035-plan gennemføres.

I planen, hvor Nye Borgerlige foreslår skattelettelser for over 100 milliarder kroner og en reduktion i offentlige udgifter på 137 milliarder kroner, indgår en privatisering af DSB, og det vil føre til markant færre tog på lokale og regionale strækninger.

Det mener Dansk Folkepartis transportordfører Hans Kristian Skibby. Han kalder forslaget, som Nye Borgerliges leder Pernille Vermund præsenterede i et stort interview søndag i Berlingske, for “et fatamorgana”.

“Jeg tror ikke, at Vermund og Nye Borgerlige har begreb om, hvordan DSB hænger sammen. Mange af de lokale og regionale strækninger kører med underskud. Man vil ikke kunne drive dem alene på billetindtægter. Så hvis DSB skal privatiseres, uden at der følger et stort driftstilskud med, kommer togene til at holde stille mange steder,” siger Hans Kristian Skibby.

Alle strækninger giver underskud

En rapport fra Transportministeriet, Serviceeftersyn af Jernbanen, viste sidste år, at der på alle togstrækninger i Danmark må ydes et tilskud oveni billetindtægterne for at få dem til at løbe rundt.

På den store intercity-strækning København-Aarhus-Aalborg dækker billetindtægter dog størstedelen af rejsens reelle pris, nemlig 75 procent. På København-Esbjerg-strækningen er det 64 procent, der dækkes af billetpriser, og i S-togene dækkes 57 procent.

Men så er det også slut med de ’store’ billetindtægter. De fleste lokale og regionale strækninger er kæmpe underskudsforretninger. Her er nogle eksempler fra rapporten på, hvor lidt billetindtægterne reelt dækker (tal fra 2017):

  • Odense-Svendborg 25%
  • Odense – Fredericia 14%
  • Fredericia-Vejle-Struer 18%
  • Aalborg-Frederikshavn 19%

”NB skylder en forklaring”

Med andre ord skulle passagererne betale 4-5 gange mere for billetterne, hvis de skulle dække de reelle omkostninger for rejsen. Det vil næppe nogen betale, så med mindre der følger et stort statstilskud med, vil kun strækningerne mellem landets største byer være attraktive for private selskaber, mener Hans Kristian Skibby.

”Jeg synes Nye Borgerlige skylder en anstændig forklaring på, hvad konsekvenserne vil være af deres forslag. Reelt vil en privatisering af DSB betyde, at der mange steder i Danmark ikke kommer til at køre tog. Hvis det er det man ønsker, så er det jo fair nok. Men så må man sige det – at man for at give skattelettelser til de rigeste vil lukke togstrækninger i provinsen,” siger Hans Kristian Skibby.

Hans Kristian Skibby, erhvervs- og transportordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Han understreger, at han ikke har noget imod konkurrenceudsættelse, dvs. at lade private byde på offentlige opgaver.

”Men jeg går ikke ind for at afskaffe den offentlige trafik. Dansk Folkeparti vil ikke kun favorisere storbyerne. Der bor en million danskere i landdistrikter eller mindre provinsbyer. De skal også kunne komme på arbejde, selv om de ikke har en bil. En privatisering af DSB vil skære Danmark over, og det kommer ikke til at ske på vores vagt,” siger Hans Kristian Skibby.

Milliardinvesteringer vil være tabt

DF-ordføreren tilføjer, at en privatisering også vil betyde, at store statslige milliardinvesteringer går tabt.

”Der bruges milliarder i disse år på nyt digitalt signalsystem og nye motorvejsbroer. Derfor ville det være helt til hest at lave en privatisering, som ville sætte mange togstrækninger i stå,” siger Hans Kristian Skibby.

FAKTA: NYE BORGERLIGE OM DSB

Nye Borgerlige skriver sådan her på sin hjemmeside om DSB:

“Nye Borgerlige ønsker at privatisere DSB og konkurrenceudsætte togdriften i Danmark – for kundernes bedste. Tiden er løbet fra offentligt ejede driftsselskaber. Infrastrukturen i form af skinner, signaler og el-ledninger bør ejes af samfundet, men driften varetages af private”.