Landbrug: Klimaafgift vil ramme dansk landbrug hårdt

0
1221
Landbrug & Fødevarers præsident Martin Merrild, da han sidste år var gæstetaler på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. Foto: Carsten Lundager 2019

Formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild advarer om, at en afgift på 1500 kr. pr. ton CO2 vil tvinge mange landmænd til at give op

Afgifter på klimabelastende fødevarer og drivhusgasser vil ramme dansk landbrug hårdt. Det siger Landbrug & Fødevare-formand Martin Merrild til Landbrugsavisen, efter at Klimarådet mandag præsenterede sin rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark kan sænke sin CO2-udledning med 70% inden 2030.

I rapporten anbefales bl.a. en CO2-afgift, der skal stige til 1500 kr. pr. ton i 2030. Det anbefales også, at oksekød skal pålægges en afgift, der i 2030 skal være på 26 kr. pr. kilo. Martin Merrild advarer om, at sådanne afgifter vil få store konsekvenser for dansk landbrug:

“Mange landmænd vil være tvunget til at dreje nøglen om. For en gennemsnitlig kvægbedrift vil det betyde en ekstra udgift om året på 2,5 mio. kr.,” siger Martin Merrild til Landbrugsavisen.

“Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Derfor giver det ingen mening at afvikle vores produktion – det vil både koste arbejdspladser, på samfundsøkonomien, og på den globale klimakonto,” fortsætter han.

Læs mere i Landbrugsavisen her.

Læs også: Messerschmidt: Klimarådets anbefalinger er helt på månen