Journalist fra Sveriges Radio forsvarede islamist – og blev kæreste med ham

0
3329
Journalisten Sanna Drysén lavede kritiske indslag om sikkerhedspolitiet SÄPOs behandling af Raad Al-Duhans udvisningssag - og blev kæreste med ham. Hendes indslag om sagen er nu forsynet med en påtegnelse om hendes særlige forhold til kilden. Screenshot fra sverigesradio.se

En svensk radiojournalist, der dækkede sagen om en kendt islamist og kritiserede regeringen for dens håndtering af hans sag, er nu blevet afsløret som kæreste til islamisten

Historien tager sin begyndelse i 2019, da islamisten Raad al-Duhan sammen med sin far og fire andre ekstremister blev tilbageholdt af svensk sikkerhedspoliti. De bliver alle erklærede uønskede i Sverige for deres islamistiske holdninger og handlinger. Og så dukker en venlig journalist fra det svenske svar på Radioavisen, Ekot, op.

Hun laver omkring 15 indslag om sagen. Her får Raad al-Duhan lejlighed til at bedyre om ikke sin uskyld, så sine hæderlige hensigter. Samtidig kritiseres myndigheder for deres håndtering af sagen og journalisten vælger at videregive hemmelige dokumenter i sagen.

Indslagene var allerede dengang omstridte. På hendes redaktion syntes nogle kolleger, at det var godt hun tog de udvistes sag op. Andre fandt at hun havde svigtet sit fag og sine lyttere ved ikke at stille kritiske spørgsmål til islamisterne. Hør et af hendes indslag her

Også andre medier bemærkede, at islamisten al-Duhan fik en overmåde venlig behandling i SVT. I avisen Expressen kommenterede Anna Gullberg den gang sagen:

”Al Duhan (sic.) er ikke ekstremist, påstår han selv. Det har cirka samme værdi som at spørge en nationalsocialist, om han er er nazist. Svaret er i reglen nej.”

Og i denne uge afslørede internetmediet doku.nu, at journalisten ikke bare var mikrofonholder for islamisterne – men også kæreste med al-Duhan. Forbindelserne til journalisten har været tætte og omfattende. Raad al-Duhan boede hos journalisten, men fik lov til at have sin folkeregisteradresse hos journalistens mor, der også har skrevet til landets justitsministeren og i meget direkte vendinger talt hans sag.

Beklagelse hos SVT

Af gruppen på seks har en forladt Sverige frivilligt, mens de andre stadig af forskellige er på fri fod i Sverige. Journalisten selv hævder at hun først blev kæreste med Raad al-Duhan efter sine indslag. Sagen blev kendt internt i september og journalisten stoppede lige derefter.

Ledelsen af redaktionen har beklaget forløbet og erkendt, at det svækker tilliden til journalister og til SVT. Samtidig er journalistens artikler på SVT’s hjemmeside blev forsynet med påtegnelse om hendes særlige forhold til kilden.

Kilder: doku.nu, SVT, DN, Expressen