Hvad sker der, Sverige: IS-bruden fra Landskrona blev lokket af fodboldspiller

0
1378
IS-krigere marcherer i Raqqa i Syrien. Arkivfoto Uncredited/Ritzau Scanpix

En charmerende portugisisk fodboldspiller var manden, der lokkede en dengang 24-årig kvinde fra Landskrona til Syrien for at blive en del af terrornetværket IS

Kvinden er i dag tiltalt for medskyld i krigsforbrydelser – og mere jordnært for at have bragt sit barn i fare. For hun tog sit første barn med på kærlighedsturen til terror-land – og fik to andre børn med en nu afdød IS-kriger. Men det var en andens mands interesse for hende, der fik hende afsted til Syrien via Tyrkiet.

Vi har tidligere skrevet om kvinden og anklagerne mod hende (LINK)

Fabio Pocas kom som en række andre unge portugisere til Storbritannien og blev radikaliseret der i landets ekstreme moskeer. Derfor byttede den unge tidligere katolik sin fodboldtrøje ud med en billet til Syrien. Her opdagede hans nye mestre i det fremstormende IS Fabios talent for at forføre muslimske kvinder fra Vesten og han blev sat til at rekruttere dem i stor stil.

Fra Elgiganten til IS

Der kommer der flere og flere detaljer frem i de svenske medier om den nu 31-årige kvinde fra Landskrona, der er blandt 150 mænd og kvinder fra IS-kalifatet i Syrien, som svenskerne har hentet hjem. Som ung var hun relativ tilpasset i Sverige og havde et helt almindeligt job i Elgiganten. Senere som ung mor – og efter sin egen mors død – blev hun stadig mere optaget af islam.

Hendes radikalisering betød også at hun fjernede sig mere og mere fra sin mand. Mens hun begyndte at bære slør og nærmest kun kunne tale om islam, blev hun skilt. Og begyndte at lede efter en ny og rettroende mand i de mere ekstreme moskeer i det vestlige Sverige.

I stedet for fandt hun så Fabio Bocas på nettet. Og uden at sige noget til barnets far, solgte hun sine guldsmykker og tog hun sin lille dreng med på en tur til Tyrkiet og derfra videre til Syrien og det mareridt, som IS var. Bocas havde dog ikke tid til hende, og hun blev giftet bort til en anden IS-terrorist.

Bocas blev selv gift med tre af de kvinder, som han havde rekrutteret til IS. Den bedst kendte var Ruzina Khazam fra London, der med sin etårige datter rejste ned til Bocas. Sporet efter mor og datter stopper i ruinerne af IS.

Bocas selv menes dræbt i et droneangreb. Han er udover sine evner til at forføre kvinder kendt for sin rolle i en af de mest uhyggelige handlinger, som de vestlige medløbere i IS stod bag. Han stod efter alt at dømme bag et af de meget dyrere HD-kameraer, der optog billederne, da IS-krigerne brændte en krigsfange, den jordanske pilot Muath al-Kasasbeh, levende i et bur.

Kilder: Expressen, Daily Mail, The Times