I weekenden blev den somaliske gangstarapper Yasin Abulahi Mahamoud fejret af den svenske elite som ’årets kunster’ på deres P3. I dag blev han tiltalt for et voldeligt forsøg på kidnapning
Da prisen skulle deles ud, var modtagerens stol tom. Den 23-årige musiker, der går under navnet Yasin Byn, var i politiets varetægt, og nu er han så tiltalt. De kriminelle forhold rækker fra forsøg på kidnapning og ekstrem vold til narkohandel.
Svensk politi vil blot sige om offeret, at der er tale om kendt, svensk kunstner. Og de svenske medier har foreløbig heller ikke gravet navnet frem. Til gengæld er politiet ikke fedtede med at dele detaljer om sagen – og de fleste svenske medier bringer dem gerne videre.
For eksempel kan de fortælle, at han under sine forhør hos politiet 186 gange har sagt ’Ingen kommentarer’. Og politiet fortæller, at de har en optagelse med Yasin, hvor han giver ordre til at trække offeret ud af sin bil en dag i foråret 2020.
Gangstere
I alt er 14 personer tiltalt i sagen, men det er Yasin Mahamoud, som sammen med en tidligere fodboldspiller anses for at være hovedmændene. Han er i første omgang tiltalt for forsøg på kidnapning, for han afblæste aktionen, fordi der var meget politi på gaden. Hvilken rolle, han spillede to uger senere, er uklart – da lykkedes kidnapningen.
Offeret blev derefter holdt tilbage og mishandlet af mænd, som er i forbindelse med Yasin Mahamoud. Alle står i forbindelse med en bande fra Stockholms ghettoer, der går uden betegnelse Shottaz. I måneder op til kidnapningen sørgede Yasin Mahamoud ifølge for at gøre sig gode venner med offeret, så han kunne fortælle de andre kriminelle om hans vaner og hvor han kunne overfaldes.
Yasin Mahamoud nægter sig skyldig. Siden nytårsaftensdag har han siddet i varetægtsfængsel og er blevet forhørt to gange. Det var under de to forhør, at han 186 gange nægtede at svare.
Som kunstner har han fået platin for titler som XO og Young and Heartless – begge fra albummet ’Handen under Mona Lisas kjol.’ Hans debut hed bare ’Yasin’ og kom i 2015. Hans seneste numre har ikke solgt særlig godt, men heller ikke det forhindrede Sveriges Radio i at fejre gangsteren.
Kilder: SVT, Expressen