Hvad sker der, Sverige: De rige undgår coronavirus

0
2284
Sommerhygge i Stockholm. Risikoen for at blive smittet med covid-19 er meget forskellige fra område til område i Sverige. Foto: Stina Stjernkvist/TT News Agency/via REUTERS

En svensker kan nemmest undgå corona virus, hvis han eller hun eller hen er rig. En oversigt fra Expressen viser ekstreme forskelle – og migranter spiller en afgørende og negativ rolle

Den politiske elite anført af statsminister Stefan Löfven har længe talt om problemerne på landets plejehjem. Her boede mange af de nu 5310 svenskere, der er døde med eller af coronavirus. Men avisen Expressen viser i dag, at problemet i høj grad er et socialt problem.

Avisen har gennemgået dødstallene for 130 postnumre og billedet er skræmmende klart. Bor man i 11442, hvilket er området om luksustorvet Östermalmstorg, har man nærmest garanti for ikke at møde nogen med corona virus. Det samme gælder pæne forstæder som Djursholm, men ghettoer med mange migranter og mange fattige svenskere er hårdt ramt.

Den officielle statistik for områder i den fine ende viser, at der er mindre end ti ramte per postnummer. Svenske datakontol tillader ikke, at tal under 10 bliver præciseret. Så under ti kan sagtens betyde nul tilfælde.

Helt modsat er det ude i ghettoerne vest for Stockholm. Her er antallet smittede tocifrede i postnumrene. Og et svensk postnummer dækker et langt mindre område end et tilsvarende dansk.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell orienterer om coronasituationen på et pressemøde i sidste uge. Foto: 11930 Magnus Andersson/TT/Ritzau Scanpix

16373 Rinkeby

En forstad til Stockholm og dens postnummer er blevet sindbilledet på denne svenske udgave af corona virus. Det var i Rinkeby og omegn, at det første kendte offer – en ældre kvinde – døde den 11. marts. Siden er mere end 40 personer med somalisk baggrund døde i området.

Da de første tal om mange døde og smittede blandt somalierne i Stockholm kom frem, var der ingen ende på, hvor mange svenskere der var forarget over at man talte om ofrenes etnicitet. Den kritik er forstummet siden i takt med at tallet af smittede er steget. Samtidig er selv de svenske medier begyndt at tale om, at de lokales holdninger og livsstil spiller en rolle.

De store muslimske begravelser mindre end 48 timer efter dødsfaldet har været en af grundene til de mange smittede. Nu har de svenske myndigheder forbudt forsamlinger på over 50 personer. Tidligere kunne der være 500 til en begravelse og ingen syntes at tælle.

Men som avisen Expressen i dag skriver, at så er der nu tætpakket på torvet. Det samme gælder et loppemarked i en sidegade. Og stedets cafeer er er overfyldte med nysvenskere, der ikke længere går op i corona virus.

”Ingen taler længere om corona; nu taler alle om ham den pædofile,” siger den 41-årige Ali Awal til avisens udsendte.

Den sidste bemærkning er en reference til en ualmindelig voldsom sag om børnevoldtægter, som en lokal mand skal have stået bag, og hvis grusomhed siger en del om stedet. Den 66-årige mand blev anholdt tidligere i juni og han har tilstået en række voldtægter af børn – faktisk flere end hvad politiet mistænkte ham for. Den første, da han selv var omkring 19 år – det yngste offer er født i 2019.

Expressen: Corona härjar bland fattiga – rika klarar sig