Tre ud af fire danskere er imod islamiske bønnekald

0
1640
Flere moskeer i Danmark er udstyret med minareter, der i mellemøsten bruges til at udsende bønnekald. Her ses den den tyrkiske stormoské ”Brabrand Ulu Cami” i Aarhus, som i 2018 blev forsynet med en 24 meter høj minaret. Tyrkisk Kulturforening har dog afvist, at den ønsker at udsende bønnekald fra minareten. Foto: Jakob Søgaard Clausen

Et stort flertal af danskerne mener ikke, at moskeer skal have lov at udsende bønnekald, viser ny meningsmåling

Tre ud af fire danskere mener, at islamiske bønnekald skal forbydes. Det viser en meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau. Helt præcist svarer 74,5 procent, at de er uenige eller meget uenige i, at danske moskéer skal have lov udsende bønnekald over højtalere.

I sidste uge forsøgte Dansk Folkeparti, Venstre, Nye Borgerlige og Konservative Folkeparti at få vedtaget et forbud mod højtalerforstærkede bønnekald i det offentlige rum. Det forslag kunne ikke samle flertal, fordi Socialdemokratiet endnu ikke vil støtte et forbud, selv om partiet finder bønnekald “anmassende”.

“Målingen kommer ikke bag på mig. Jeg har det på samme måde selv. Men vi skal huske proportionerne. Mig bekendt har der fundet ét bønnekald sted i Danmark i coronatiden. Om der skal et forbud til, afhænger af, om problemet eskalerer,” siger Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, til Ritzau.

Marie Krarup: En kulturkamp imod islamiseringen

Dansk Folkeparti har flere gange forsøgt at få bønnekald forbudt. Integrationsordfører Marie Krarup sagde under sidste uges 1. behandling af det fælles beslutningsforslag fr DF, Venstre, NB og Konservative, at et forbud er en del af en kulturkamp mod islamisering.

“Islamiseringen sniger sig ind overalt, og det er vigtigt at sætte foden ned. Også selv om der er nogle herinde i Folketingssalen, som ikke helt har erkendt, at det er der, vi står, så er der steder, hvor islamiseringen sniger sig ind. Det er vi nødt til at få stoppet, og vi er nødt til at bruge de våben, vi har,” sagde Marie Krarup.

Marie Krarup under tirsdagens 1. behandling af beslutningsforslaget om at forbyde bønnekald. Fra Folketings-TV

Juridisk afklaring

Udlændinge- og ingrationsminister Mattias Tesfaye har i et svar til Folketinget tidligere vurderet, at et forbud mod bønnekald kan give juridiske problemer. Han har nu bedt sit ministerium om en juridisk afklaring af, om et forbud vil være i strid med grundloven og internationale konventioner. I undersøgelsen fra Voxmeter erklærer 41,2 procent sig enig eller helt enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre grundloven og opsige konventionen, hvis det er nødvendigt for at kunne forbyde bønnekald.

Det nyeste krav om et forbud kom, efter at Fredens Moske i Aarhus i april indkaldte til fredagsbøn via højtalere på en fodboldbane i Gjellerupplanen. Siden er det kommet frem, at kirkeministeriet har modtaget tre henvendelser fra danske moskeer, som gerne vil have lov til at udsende bønnekald over højttalere.

Læs også:

Forslag stemt ned: Socialdemokratiet vil ikke forbyde muslimske bønnekald

Pia Kjærsgaard: Regeringen snakker og snakker, men den vil ikke sætte grænser for islam