Pia Kjærsgaard: Regeringen snakker og snakker, men den vil ikke sætte grænser for islam

0
2727
Pia Kjærsgaard, udlændinge- og værdiordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Carsten Lundager

DFs udlændingeordfører Pia Kjærsgaard savner handling fra regeringen, når det gælder om at beskytte danske værdier mod islam. Hun kritiserer udlændinge- og integrationsminister for “at synge den samme sang” uden at ville gøre noget

Selv om regeringen hverken bryder sig om kønsopdelt svømmeundervisning eller om at piger i folkeskolen går med muslimsk tørklæde, så er den ikke parat til at lovgive imod det. Regeringen vil heller ikke vil forbyde minareter eller gøre det lovpligtigt at servere halalfrie alternativer i daginstitutioner.

Det kan Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard konstatere, efter at hun de sidste to uger har udfordret regeringen i Folketinget med en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Spørgsmål, der har handlet om at sætte grænser for islam i Danmark.

“Regeringen er tilsyneladende ligeglad. Ministeren står og synger den samme sang hver gang om, at vi skal passe på danske værdier, friheden, kvindernes ligeberettigelse osv. Men når der så skal handles, er man ikke villig til at gøre noget,” siger Pia Kjærsgaard.

“Ministeren står og synger den samme sang hver gang”

“Et kommunalt spørgsmål”

For to uger siden stillede hun to såkaldte §20-spørgsmål til Mattias Tesfaye i Folketingets spørgetid om henholdsvis minareter og halalfrihed. I begge sine svar, afviste ministeren at ændre loven. Han mener, at minareter er et spørgsmål om arkitektur og ikke er tænkt til indkaldelse af bøn, og han mener, at halalmad er et kommunalt spørgsmål.

Stormoskeen på Rovsinggade på Nørrebro er en af de moskeer, der er udstyret med en minaret. Foreløbig bliver den ikke brugt til indkaldelse af bøn, men Pia Kjærsgaard er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før denne og andre moskeer vil søge om tilladelse til bønsindkaldelse. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener derimod, at det er af “arkitektoniske årsager”, at moskeerne udstyres med minareter. Det svarede han forleden i Folketingets spørgetid. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020

I sidste uge fulgte Pia Kjærsgaard så op med yderligere to spørgsmål. Først ville hun vide, om regeringen vil lovgive imod, at svømmehaller arrangerer kønsopdelt svømning af hensyn til muslimer. Derefter spurgte hun, om regeringen vil forbyde det muslimske tørklæde for lærere og elever i folkeskolen.

Mattias Tesfaye tog i sine svar afstand fra både kønsopdelt svømning og at små piger skal gå med tørklæde. Men der er ingen lovgivning på vej, fremgik det.

“Det er åbenlyst, at der er tale om et kompliceret juridisk spørgsmål, hvor mange forskellige forhold spiller ind. Derfor mener regeringen heller ikke, at vi er der, hvor vi skal sige, at vi skal have et forbud,” sagde Mattias Tesfaye om tørklædet.

Minister “vil tale med store ord” – men vil ikke lovgive

Om svømningen sagde Tesfaye, at han vil “tale med meget store ord” imod kønsopdeling. Men han vil ikke lovgive. Pia Kjærsgaard har efterfølgende stillet ministeren et skriftligt spørgsmål om, hvad han vil gøre, ud over at tale med store bogstaver. Svaret lyder, at regeringen “er ved at se på nye initiativer, der kan forbedre integrationsindsatsen og hjælpe udsatte og undertrykte piger og kvinder i deres frihedskamp”.

Men altså ikke noget med forbud. Som ministeren skriver til Pia Kjærsgaard:

“Det er ikke alle udfordringer, der løses bedst med lovgivning fra Christiansborg. Det er f.eks. i mine øjne ikke hensigtsmæssigt at lovgive om helt almindelig sund fornuft i den lokale integrationsindsats. Forsvaret af de danske værdier og frihedsrettigheder står nemlig stærkt, når indsatsen sker lokalt ude i kommunerne,” skriver han.

Berlingske har i flere artikler beskrevet, hvordan kommunale svømmehaller flere steder i landet arrangerer kønsopdelt svømning af hensyn til muslimske piger og kvinder, som ikke må bade sammen med det modsatte køn.

Dansk kultur er under pres

Pia Kjærsgaard mener, at danske værdier og kultur presses stadig mere i defensiven, når de ikke sættes grænser for muslimske særkrav.

”Der laves hele tiden ændringer ude i kommunerne, hvor tingene indrettes til fordel for muslimer. Tag f.eks. svømning. Så må drenge og piger ikke svømme sammen, og en far må ikke komme ind og se sit danske barn svømme, fordi der er nogle muslimske piger, der ikke kan tåle det. Hvor er vi så henne?  Der bliver hele tiden skåret skiver af pølsen. Tingene bliver pillet fra hinanden, og de ting, vi sætter pris på i Danmark, bliver ødelagt. Det skal vi ikke acceptere. Derfor vil jeg fortsætte med at presse på,” siger Pia Kjærsgaard.

Hun tror, at tiden arbejder for et forbud mod tørklæder i folkeskolen.

”Jeg synes tørklæder er skændsel. Det gør ondt helt ind i hjertet at se en lille 5-årig pige gå med tørklæde. Det er ikke noget hun har bedt om, og jeg synes det er hån mod de kvinder, der i muslimske lande er udsat for tørklædetvang, at man kommer til Danmark og tvinger piger til at gå med tørklæde. Men heldigvis ser vi forbud i skoler i Frankrig og nu også i to kommuner i Sverige, så der er da håb forude,” siger Pia Kjærsgaard.