Før og efter Auschwitz

0
3145
En overlevende ankommer for at deltage i dagens ceremoni ved "dødsmuren" i Auschwitz. Foto: REUTERS/Aleksandra Szmigiel

75-året for den sovjetiske befrielse af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau bliver markeret verden over. Mindet om den usigelige rædsel forener alle på tværs af politiske skel og nationalitet

For mange er Auschwitz billedet på den værst tænkelige side af menneskeheden. For nogen – især tyskere – er det skammen over deres familiers medansvar før og under lejrens knap fem års aktivitet. For andre igen er spørgsmålet, hvad vi lærte af lejrens 1,1 million ofre og hvordan det aldrig sker igen.

Naturligt nok har fokus i mediernes dækning været de sidste overlevende. Interviews med soldater fra Sovjetunionen, der forsøger at huske detaljerne i deres møde med det, ingen kunne forestille sig før den 27. januar 1945. Eller med børn, der nærmest uforklarligt overlevede sult og medicinske forsøg hos Doktor Mengele – og som nu vender tilbage til det sydlige Polen og minderne om en rædselsbarndom.

Gennemgående forsøger medierne verden over at give rædslerne ansigt. For hvem kan forestille sig over en million, der sled sig ihjel eller blot gasset.

Et udateret arkivfoto af Auschwitz II-Birkenaus hovedvagthus, som fangerne kaldte “dødens port”. Jernbanen, der blev bygget i 1944, var det sidste stop for togene, der bragte jøder til dødslejren. Foto: AUSCHWITZ MUSEUM / Udlevering via REUTERS

Verden over

Her er link til tre af de bedste artikler i anledningen af dagen.

New York Times skriver om dem, der døde på vejen fra Auschwitz. For mens jøder og andre skulle betale for deres enkeltbillet til Auschwitz i togvogne til kvæg, så kom ingen derfra levende. Undtagen til allersidst, hvor de ledende nazister sendte 56.000 af lejrens overlevende ud på en dødsmarch til lejre i Tyskland.

Nazisterne havde to mål med marchen, der lagde beslag på tusinder af soldater. Dels kunne de overlevende arbejde videre i Tyskland, dels ville man skjule omfanget af sine forbrydelser mod menneskeheden.  artiklen kom overlevende og vidner til orde:

New York Times: Mindet om dødsmarchen

En Holocaust-overlevende græder, da han genser dødsmuren i Auschwitz under dagens ceremoni. Foto: JANEK SKARZYNSKI / AFP

Den ledende franske avis Le Monde tager fat i Europas dårlige samvittighed og skam over de mennesker, der i dag fornægter jødeudryddelser. Eller som direkte angriber mindesmærker, museer og ruinerne af nazisternes dødslejre. Artiklen ser særligt på Bergen-Belsen, der er betydeligt tættere på Danmark og hvor man over mere end fem år har set stadig mere hærværk og provokationer fra fornægtere af holocaust.

Franskmændene bruger ordet shoah, der både findes på yiddish og på hebræisk, med betydningen katastrofen. Holocaust derimod er et konstrueret engelsk ord, inspireret af de græske ord for total og brand.

Le Monde: Katastrofen   

De tyske medier er særligt opmærksomme på at give ofrene plads til at forklare læren fra Auschwitz. Fra dødsmarchen overlevede færre end 40.000, mens de sovjetiske soldater mødte omkring 15.000 udhungrede overlevende, da de nåede lejren for 75 år siden. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at tyske medier taler om halvanden million ofre, da de tæller ofre med fra beslægtede rædsler – ellers er det mest brugte tal over ofre 1,1 million.

To af de overlevende kan man møde i Der Spiegel. Som Jehuda Bacon – en af de drenge, som SS gav arbejdet med at rydde op efter deres drab.

Der Spiegel: Fra skorstenen kunne jeg se min fars røg

Den polske præsident Andrzej Duda taler ved dagens ceremoni i den tidligere nazistiske dødslejr Auschwitz-Birkenau, som lå i det tyskbesatte Polen. Foto: Wojtek RADWANSKI / AFP
En overlevende under dagens ceremoni i Polen. REUTERS/Kacper Pempel
Holocaust-overlevende Eva Fahidi-Pusztai (C) lægger blomster, mens Holocaust-overlevende Heinrich Rotmensch (2. L) ser på under en ceremoni ved mindesmærket i den tidligere nazistiske koncentrationslejr Buchenwald i Tyskland. Foto: JENS SCHLUETER / AFP
En del af mindesmærket for ofrene i den tidligere nazistiske koncentrationslejr Buchenwald. Her fandt en af mange ceremoni sted i dag i anledning af den internationale Holocaust-mindedag 75 år efter befrielsen af ​​Auschwitz-dødslejren. Foto: JENS SCHLUETER / AFP