Fodboldværtsnation: Syv kvinder sagsøger Qatar for overgreb

0
1131
Luftfartsmyndighederne i Doha udsatte en række kvinder for grænseoverskridende undersøgelser i jagten på en mor til et efterladt spædbarn. Nogle af undersøgelserne havde karakter af en gynækologisk undersøgelse. Arkivfoto

Mens det danske landshold har sikret sig adgang til VM i fodbold næste år, så starter en retssag mod værtsnationen for overgreb på kvinder i landets lufthavn

Overgrebene fandt sted for lidt over et år siden under en aktion, hvor politiet i landets lufthavnen ledte efter en mor, der havde efterladt sit spædbarn på et toilet i lufthavnen. Kvinder fra i alt ti fly blev hevet ud igen og undersøgt på stedet. Blandt dem var 13 kvinder fra Australien, hvoraf syv nu har sagsøgt Qatar med krav om erstatning.

Undersøgelser bliver af nogle af de berørte beskrevet som egentlige gynækologiske undersøgelser. Alle beskriver grænseoverskridende situationer, hvor en mandlig læge undersøgte dem i en ambulance ved siden af deres fly. Der var ingen neutrale personer til stede og kvinderne fik meget få oplysninger.

Se film her: Qatar officials say mother of abandoned baby was a ‘convict’ who fled the country

Moderen til det forladte spædbarn blev aldrig fundet. De lokale myndigheder hævder dog, at de kender hendes identitet som en tidligere straffet person i landet og at hun var af asiatisk oprindelse.

Moderen til det forladte spædbarn blev aldrig fundet.

Kan ske igen

Sagen er endnu en dårlig sag for ørkenlandet, der har satset hele butikken på at blive værtsnation for VM til næste år. Endnu har man ikke kommenteret på de syv kvinders søgsmål, men efter de voldsomme oplevelser i lufthavnen, var landets regering ude med en undskyldning. Det var vigtigt for dem at understrege, at der var tale om politiofficerer, der havde handlet på egen hånd og som nu ville blive tiltalt.

Den australske advokat Damian Sturzaker, der på vegne af kvinderne har startet retssagen mod Qatar, ser naturligt nok sagen anderledes. Han taler om at sagen skal ”sende et budskab til myndighederne” her før VM. Han tilføjer at tilskuerne til turneringen:

”skal være klare over, at det her er sket og at det kan ske igen til enhver tid.”

Før han startede sagen, hvor både luftfartsselskaber, myndigheder og selve regeringen står under anklage, har Sturzaker forsøgt at opnå et forlig. Da det ikke var muligt, starter sagen i den kommende uge. Klagerne ønsker både en undskyldning og en erstatning – samt garantier for at den slags ikke sker igen.

Sex og dermed graviditeter udenfor ægteskab er forbudt i Qatar og kan føre til fængselsstraffe. Omvendt er mange af de asiatiske kvinder, der arbejder i landet, ofte i en vanskelig og udsat situation.

Kilder: New York Times, ABC, sagførerens hjemmeside.