Falske eksamensbeviser fra Syrien sælges i Sverige

0
2067
SVT får konakt til en mand i Syrien, som kan skaffe falske eksamensbeviser for 100-1000 dollar. Screenshot fra SVT

Svensk TV har afsløret salg af falske eksamensbeviser fra universiteter og uddannelser i Syrien. 60 procent af de falske eksamensbeviser, der afsløres, er syriske

Læge? Jurist? Lærer? Sygeplejerske?

Hvis du er fra Syrien kan du for få hundrede kroner skaffe dig et fint eksamensbevis fra uddannelse i f.eks. Damaskus, som kan bruges, når du søger et job i Sverige. Det har Sveriges Television (SVT) afsløret de seneste dage.

Antallet af falske eksamensbeviser, der politianmeldes i Sverige, er steget kraftigt de seneste år. Alene i Södertalje Kommune, som SVT har undersøgt, steg antallet af politianmeldelser fra 12 i 2015 til over 100 i 2018. 60 procent af de politianmeldte falsknerier kommer fra Syrien.

Svensk TV viste tirsdag, hvor nemt det er at skaffe sig et falsk eksamensbevis fra Syrien. En reporter oprettede en falsk profil på Facebook og sammen med en journalist med syrisk baggrund søgte de efter personer på de sociale medier, der kunne skaffe eksamensbeviser.

Stempel fra udenrigsministeriet

De fik hurtigt kontakt med en mand, der tilbød alle former for eksamensbeviser. Da de spørger til et specifikt bevis på ”en 5-årig pædagogisk uddannelse i Damaskus”, svarer han: ”Ja, det er fint. Ikke noget problem”.

Prisen for eksamensbeviser er 100-1000 dollar, inklusive alle nødvendige underskrifter, registreringsnummer og stempler. Manden kan sågar skaffe et stempel fra udenrigsministeriet., hvis det er nødvendigt.

Da journalisterne senere henvender sig og afslører, at de ringer fra SVT, er han mere fåmælt. “Jeg vil ikke tale om det. Må Gud være med dig og skænke dig sundhed,” lyder det, inden han afbryder forbindelsen.

Købt falsk lærereksamen på 4000 sv.kroner

En af dem, der har forsøgt at bruge et falsk eksamensbevis, er en syrisk kvinde, der i dag arbejder på en skole i Södertalje Kommune. Kvinden var uddannet turistguide i Syrien og havde fået job i indskolingen på en skole i Södertalje. I håb om at skaffe sig et fast job købte hun sig til en falsk lærereksamen fra Syrien. Hun blev afsløret og dømt for at bruge et falsk dokument. Kvinden oplyste under afhøringen hos politiet, at hun havde betalt 4000 svenske kroner for det falske bevis.

I forbindelse med afsløringer har SVT besøgt Universitets- og Højskolerådet, der undersøger eksamensbeviser, hvor der mistanke om snyd. Her oplyser man, at mange af forfalskningerne er meget sofistikeret udført og derfor svære at afsløre.

Se indslaget på SVT her:

Här erbjuds SVT:s reporter falska examensintyg