DF vil skærpe straffen for dominansvold: “Det er skrækindjagende”

0
1202
Peter Skaarup, gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti.

Sager om dominansvold, hvor danske drenge bliver udsat for voldelige angreb fra indvandrerdrenge, er “skrækindjagende”, mener DFs retsordfører Peter Skaarup. Han vil udvise gerningsmændene, hvis de er ikke-danske statsborgere

Slag, spark, trusler og ydmygelser. De seneste måneder har medierne bragt flere historier om såkaldt dominansvold, hvor danske drenge overfaldes helt umotiveret af drenge med indvandrerbaggrund. Senest har BT beskrevet en sag, hvor en 15-årig dreng blev overfaldet og ydmyget i 20 minutter af 10 indvandrerdrenge.

Det vil Dansk Folkepartis Peter Skaarup sætte en stopper for. Han siger til B.T., at dominansvold bør føre til udvisning, hvis gerningsmanden er en ikke-dansk statsborger.

”Sådan et fænomen skal ikke sprede sig. Det er skrækindjagende med dominansvold, hvor en gruppe på op til ti personer lægger psykisk og fysisk pres på en ung, og dermed viser sit overherredømme. Det er et grimt, grimt fænomen at udnytte sin fysiske formåenhed. Det behøver ikke involvere meget vold, før det sætter sig”, siger Peter Skaarup til B.T.

”Jeg kan dræbe dig på stedet”

I den seneste sag, som BT beskriver, blev en 15-årig dreng overfaldet af en gruppe på 10 drenge med indvandrerbaggrund. Han blev slået og sparket og udsat for verbale trusler og ydmygelser i form af tilråb som ”Jeg kan dræbe dig på stedet”, ”Sig, du er min bitch” og ”Der er blod på min hånd på grund af dig”. Den ældste af gerningsmændene var 17, de yngste under den kriminelle lavalder. Overfaldet fandt sted i januar og sagen kommer for retten til november.

Peter Skaarup mener, at der er brug for tre konkrete tiltag:

Der skal først og fremmest være strengere straffe til disse voldsovergreb, hvor det handler om gruppedominans. Dernæst skal dominansoverfaldene ses på som en hadforbrydelse, hvis de har racistiske undertoner, hvor det her er indvandrere, der går mod danske drenge. Det tredje og sidste tiltag er, at man skal kunne anmelde anonymt, da mange af ofrene frygter en ny konfrontation.

”Det er hverken kort eller lang snor. Det er nul snor. Ingen gule kort. Kun røde. Det skal kun bekæmpes med hård konsekvens,” siger Peter Skaarup til B.T.

Læs også:

Skaarup om dom over 16-årig voldsmand: Simpelthen for slapt