DF vil have Dannebrog op på Københavns Rådhus

0
1890
Rådhushallen på Københavns Rådhus udsmykket med Dannebrog ved en tidligere lejlighed. Men Dannebrog må i følge et politisk flertal ikke hænge i Borgerrepræsentationens mødesal, sådan som DF har foreslået. Arkivfoto

Dansk Folkeparti i København stiller forslag om, at Dannebrog skal have fast plads i Borgerrepræsentationens mødesal på Københavns Rådhus

Står det til Dansk Folkeparti i Københavns Kommune, skal Dannebrog fremover vaje fast fra en plads i Borgerrepræsentationens mødesal på Københavns Rådehus.

Om der er flertal for den ide, vil vise sig på Borgerrepræsentationens møde torsdag den 19. august. Her har DF nemlig fremsat forslaget om at give det rødhvide nationalsymbol en fast plads i landets største byrådssal.

“Jeg synes, at Dannebrog så fint udtrykker sammenhold, og er et udtryk for demokrati, som vi alle hylder. EM i fodbold har trukket politikken ud af flaget og gjort det til symbol for dansk fællesskab, håb og sammenhold. 2021 blev året hvor Dannebrog atter samlede hele folket,” siger Cecilie Winther Kristensen, der er kommunalvalgskandidat for DF København.
Det er hende, der står bag forslaget fra DFs gruppe.

“2021 blev året hvor Dannebrog atter samlede hele folket”

Cecilie Winther Kristensen, kommunalvalgskandidat for DF København
Cecilie Winther Kristensen, kommunalvalgskandidat for DF København, står bag forslaget om at Dannebrog på rådhuset.

I forvejen har DF haft held til at få Dannebrog op i byrådssale i en lang række kommuner. Senest i Tårnby, som ditOverblik fortalte fornylig. Læs mere her

Dansk Folkepartis gruppeformand og spidskandidat i København, Finn Rudaizky, er spændt på, hvad de øvrige partier siger til forslaget:

“Jeg ved ikke, om forslaget bliver vedtaget i København. Tidligere har flere partier været modstandere af Dannebrog-flagning og et parti ville f.eks. hellere have et EU-flag end Dannebrog hængende,” siger han.