DF i København: Stop beskatning af virksomheder i seks måneder

0
1420
Restauranterne er lukket ned i Indre By København som følge af coronakrisen. DF i Købenahvn foreslår nu et kommunalt skattestop overfor kommunens virksomheder i seks måneder. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti i København vil hjælpe lokale virksomheder gennem coronakrisen ved at sætte skatten i bero et halvt år

De private virksomheder i Københavns Kommune skal have et halvt års pusterum fra den lokale skatteopkrævning. Det foreslår Dansk Folkeparti i København, som på april måneds møde i Borgerrepræsentationen vil forsøge at få opbakning til et øjeblikkeligt skattestop.

”Coronakrisen betyder, at de københavnske virksomheder mister ordrer og omsætning. Især de små virksomheder og handlende er i dyb krise. Fra kommunens side må vi hjælpe dem alt hvad vi kan. Københavns Kommune har en meget stærk økonomi, så der er rigeligt råd til at sætte skatten i bero. Det vil hjælpe på virksomhedernes likviditet og deres muligheder for at holde de ansatte i beskæftigelse,” siger Finn Rudaizky, der medlem af Borgerrepræsenationen og DFs spidskandidat til kommunalvalget i 2021.

“Især de små virksomheder og handlende er i dyb krise. Fra kommunens side må vi hjælpe dem alt hvad vi kan”

Ud over et øjeblikkeligt skattestop foreslår Dansk Folkeparti, at Borgerrepræsentationen pålægger overborgmester Frank Jensen (S) til sammen med kommunens erhvervsråd at komme med flere forslag til, hvordan kommunen kan hjælpe virksomhederne.

”Vi står midt i en national krise af uhyggelige dimensioner, det er nu vi som kommune skal gøre alt for, at København ikke går i knæ,” siger Finn Rudaizky.