Også i USA rammer coronavirussen især økonomien. Arbejdsløsheden skyder op og 11 gode år på børserne er endegyldigt forbi
Delstaten New York er fire gange så hårdt ramt som landsgennemsnittet. Hver fjerde amerikaner, der er registreret som smittet med corona virus, bor i staten, selvom New York kun huser omkring seks procent af alle amerikanere. Og statens sundhedsvæsen er under voldsomt pres – senest har ambulanceredderne fået besked på at arbejde videre, selvom de selv er smittet – så længe de ikke har tydelige symptomer.
Et sindbillede på det chok, som pandemien også er for USA’s finansielle hjerte. New York med den største børs og de største banker er fortsat landets finansielle kraftcenter. Derfor rammer krisen her med fuld kraft.
På blot en uge er antallet af nye arbejdsløse steget med 30 procent. Den enkelte amerikaner frygter arbejdsløsheden så meget, at rigtig mange går på arbejde, selvom de enkelte delstater lukker ned på samme vis som i Europa og anbefaler alle at blive hjemme. Og en bange amerikaner bruger ingen penge – undtagen på at hamstre mad og toiletpapir – og det er det virkelige chok for landets økonomi.
1.000.000.000.000 dollars
Med renter omkring 0 procent kan den amerikanske centralbank ikke gøre meget for at sætte gang i økonomien på egen hånd. I stedet overvejer politikerne en række forskellige planer, der skal redde både enkelte sektorer og familiernes økonomi. Republikanerne anført af præsident Donald Trump har foreslået en række tiltag, der i alt vil koste staten et gigantisk beløb.
På amerikansk hedder det en trillion, på dansk en billion – og det er et 1-tal med 16 nuller bagefter. Et gigantisk tal, der svarer til fem procent af landets samlede værdiskabelse (BNI) for et år. De næste dage vil politikerne så slås om at fordele pengene og mange virksomheder betaler dyrt til lobbyister for at få en del af kagen.
Et gigantisk tal, der svarer til fem procent af landets samlede værdiskabelse (BNI) for et år.
Det særlige ved den amerikanske model er, at både republikanere og demokrater forstår, at også den enkelte familie har brug for hjælp, så de igen kan købe ind og skabe jobs. Mens de fleste europæiske modeller skal redde store banker og virksomheder med mange ansatte, satser de amerikanske politikere på at hjælpe den enkelte amerikaner.
En model er at give hver amerikaner 1000 dollars (cirka 7000 kroner). Det er naturligvis populært blandt vælgerne, men endnu mere populært hos økonomer og banker. For hvis den enkelte amerikaner holder op med at bruge penge, så vil denne krise blive brutal.
V U L
Amerikanske økonomer har deres egen bogstavleg, når det kommer til at beskrive en økonomisk krise: V, U og L. En krise med navnet V giver et heftigt fald og en næsten lige så stejl stigning med det samme. Under en U-krise falder det endnu mere heftigt – og blive på et lavt niveau et stykke tid, inden det vender.
Lige nu taler mange økonomer om, at det ender som et L. Altså et brutalt fald og så en længere periode, hvor det ikke begynder at gå op. Frygten for det er den faktor, der får amerikanerne til at risikere deres eget helbred for at komme på arbejde.
